Her vil du kunne læse sidste nyt fra Fransklærerforeningens Bestyrelse
Dato december 2016
Den 7. december 2016
Til Merete Riisager, Minister for Undervisning; Søren Pind, Minister for Forskning og Uddannelse; formand for regeringens arbejdsgruppe for en national sprogstrategi Hanne Leth Andersen samt medlemmer af Folketingets Børne og Undervisningsudvalg.
Som repræsentanter for fransk- og spanskIærere på de gymnasiale uddannelser glæder det os, at bekymringen for sprogfagenes situation omsider er på den politiske agenda. Det fremgik på konferencen om regeringens nationale sprogstrategi den 17. november på Nationalmuseet, og også i dagspressen kommenterer ministre og Dansk Industri for tiden den alarmerende situation.
I debatten er det ofte blevet fremhævet, at Danmark har brug for en mangfoldighed af sprog – engelsk er ikke nok, vi skal også bruge folk, der er dygtige til tysk, fransk og spansk. Der er en vigtig erkendelse af, at der er brug for en bredspektret strategi, der sætter ind på alle niveauer i uddannelsessystemet for at styrke fødekæden til sprogfagene på langs af uddannelsessystemet.
Ét punkt har dog efter vores mening ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed: Det faktum at kun 41 ud af 98 kommuner tilbyder et alternativ til tysk som 2. fremmedsprog i folkeskolen jfr. Styrelsen for Videregående Uddannelsers egne tal [1]. Særligt vest for Storebælt har kun få folkeskoleelever mulighed for at vælge et andet sprog end tysk. Konsekvensen er, at der kommer meget få elever fra folkeskolen med fransk; på længere sigt vil det samme være konsekvensen for spansk, der efter gymnasiereformen skal implementeres som begyndersprog i grundskolen. Fødekæden til sprogfagene på de gymnasiale og videregående uddannelser svækkes dermed dramatisk.
Folkeskoler og kommuner kan af økonomiske og organisatoriske årsager ikke på egen hånd løse problemet, så der er brug for politisk handling for at sikre, at landets folkeskoleelever har reel mulighed for at vælge mellem tysk, fransk og spansk som 2. fremmedsprog i alle landets kommuner. Konsekvensen af ikke at adressere denne fødekædeproblematik er entydigt katastrofal.
De faglige foreninger for fransk- og spansklærere i de gymnasiale uddannelser håber, at det nye fokus på sprogfagenes fremtid vil resultere i konkrete og fremadrettede tiltag for sprogfagene. Vi bidrager gerne til at udforme en mangfoldig og bredspektret strategi på alle niveauer til gavn og glæde for virksomheder, medier og kulturinstitutioner i Danmark. Danmark har som en åben økonomi i en globaliseret verden hårdt brug for et stærkt sprogligt og kulturelt udsyn for at kunne møde nutidige og fremtidige samarbejdspartnere. Sprog er nøglen til verden!
Med venlig hilsen
Christine Léturgie ([email protected]), Maria Kindt og Mette Nørregaard Yde Nielsen, Fransklærerforeningen
Irma Kobæk ([email protected]), Niels Leifer, Astrid Olander, René Quorttrup, Heidi Kummerfeldt, Lise Skovmand, Rikke G. Johansen, Helene Caprani og Tina Lynge, Spansklærerforeningen
[1] Præsenteret af Niels Agerhus, Styrelsen for Videregående Uddannelser på konferencen 17. nov. 2016 om den nationale sprogstrategi.
Til Merete Riisager, Minister for Undervisning; Søren Pind, Minister for Forskning og Uddannelse; formand for regeringens arbejdsgruppe for en national sprogstrategi Hanne Leth Andersen samt medlemmer af Folketingets Børne og Undervisningsudvalg.
Som repræsentanter for fransk- og spanskIærere på de gymnasiale uddannelser glæder det os, at bekymringen for sprogfagenes situation omsider er på den politiske agenda. Det fremgik på konferencen om regeringens nationale sprogstrategi den 17. november på Nationalmuseet, og også i dagspressen kommenterer ministre og Dansk Industri for tiden den alarmerende situation.
I debatten er det ofte blevet fremhævet, at Danmark har brug for en mangfoldighed af sprog – engelsk er ikke nok, vi skal også bruge folk, der er dygtige til tysk, fransk og spansk. Der er en vigtig erkendelse af, at der er brug for en bredspektret strategi, der sætter ind på alle niveauer i uddannelsessystemet for at styrke fødekæden til sprogfagene på langs af uddannelsessystemet.
Ét punkt har dog efter vores mening ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed: Det faktum at kun 41 ud af 98 kommuner tilbyder et alternativ til tysk som 2. fremmedsprog i folkeskolen jfr. Styrelsen for Videregående Uddannelsers egne tal [1]. Særligt vest for Storebælt har kun få folkeskoleelever mulighed for at vælge et andet sprog end tysk. Konsekvensen er, at der kommer meget få elever fra folkeskolen med fransk; på længere sigt vil det samme være konsekvensen for spansk, der efter gymnasiereformen skal implementeres som begyndersprog i grundskolen. Fødekæden til sprogfagene på de gymnasiale og videregående uddannelser svækkes dermed dramatisk.
Folkeskoler og kommuner kan af økonomiske og organisatoriske årsager ikke på egen hånd løse problemet, så der er brug for politisk handling for at sikre, at landets folkeskoleelever har reel mulighed for at vælge mellem tysk, fransk og spansk som 2. fremmedsprog i alle landets kommuner. Konsekvensen af ikke at adressere denne fødekædeproblematik er entydigt katastrofal.
De faglige foreninger for fransk- og spansklærere i de gymnasiale uddannelser håber, at det nye fokus på sprogfagenes fremtid vil resultere i konkrete og fremadrettede tiltag for sprogfagene. Vi bidrager gerne til at udforme en mangfoldig og bredspektret strategi på alle niveauer til gavn og glæde for virksomheder, medier og kulturinstitutioner i Danmark. Danmark har som en åben økonomi i en globaliseret verden hårdt brug for et stærkt sprogligt og kulturelt udsyn for at kunne møde nutidige og fremtidige samarbejdspartnere. Sprog er nøglen til verden!
Med venlig hilsen
Christine Léturgie ([email protected]), Maria Kindt og Mette Nørregaard Yde Nielsen, Fransklærerforeningen
Irma Kobæk ([email protected]), Niels Leifer, Astrid Olander, René Quorttrup, Heidi Kummerfeldt, Lise Skovmand, Rikke G. Johansen, Helene Caprani og Tina Lynge, Spansklærerforeningen
[1] Præsenteret af Niels Agerhus, Styrelsen for Videregående Uddannelser på konferencen 17. nov. 2016 om den nationale sprogstrategi.
Dato: 13. august 2016
Varsling af Generalforsamling i Fransklærerforeningen
fredag d. 4.11 2016 fra 17.00-19.00 på Institut Français
Kære medlemmer af Fransklærerforeningen!
I indkaldes hermed til generalforsamling og fejring af Fransklærerforeningens 80 års jubilæum. VI har I år valgt at afholde generalforsamling i sammenhæng med ”Journées Pédagogiques” på Institut Francais.
Vi har i anledning af Fransklærerforeningens jubilæum inviteret repræsentanter fra de nordiske fransklærerforeninger.
Vi holder således generalforsamlingen i forlængelse af ”Journées Pédagogiques” fredag d. 4.11 fra 17-19 på Institut Francais, Studiestræde 5, 1455 København.
Der vil i forbindelse med mødet blive serveret et glas for at fejre jubilæet.
Dagsorden følger.
Venlig hilsen
Christine Leturgie
Formand fra Fransklærerforeningen
fredag d. 4.11 2016 fra 17.00-19.00 på Institut Français
Kære medlemmer af Fransklærerforeningen!
I indkaldes hermed til generalforsamling og fejring af Fransklærerforeningens 80 års jubilæum. VI har I år valgt at afholde generalforsamling i sammenhæng med ”Journées Pédagogiques” på Institut Francais.
Vi har i anledning af Fransklærerforeningens jubilæum inviteret repræsentanter fra de nordiske fransklærerforeninger.
Vi holder således generalforsamlingen i forlængelse af ”Journées Pédagogiques” fredag d. 4.11 fra 17-19 på Institut Francais, Studiestræde 5, 1455 København.
Der vil i forbindelse med mødet blive serveret et glas for at fejre jubilæet.
Dagsorden følger.
Venlig hilsen
Christine Leturgie
Formand fra Fransklærerforeningen
Dato 16 januar 2016
Svar fra Ellen Trane Nørby på Fransklærerforeningens henvendelse vedrørende de bebudede nedskæringer. Læs her
Dato 10 december 2015
Folkeskolefransklærer Leon Aktor, som er næstformand i Sproglærerforeningen er oprørt over besparelserne på undervisningsområdet. Læs her
Dato 07.12 2015
Svar fra Finansministeriet på Fransklærerforeningens henvendelse til Ellen Trane Nørby vedrørende de bebudede nedskæringer.
Svar fra Finansministeriet på Fransklærerforeningens henvendelse til Ellen Trane Nørby vedrørende de bebudede nedskæringer.
Kære Frank Østergaard 07-12-2015
Tak for dit brev af 9. november 2015 om regeringens forslag til finanslov for 2016. Jeg har aftalt med finansministeren, at jeg svarer på vegne af regeringen.
For at sikre at vi fortsat kan have gode og stærke ungdomsuddannelser, der kan skabe et godt fundament for fremtidens arbejdsmarked, er det regeringens mål, at fagligheden i gymnasiet skal op, så vores unge bliver dygtigere, når de starter på en videregående uddannelse. Statsministeren har derfor i sin åbningstale bebudet, at regeringen vil præsentere en reform af de gymnasiale uddannelser. Vi ønsker bl.a. at reducere omfanget af studieretninger, men målet er, at det også fremover er muligt at oprette hold på højt niveau – herunder sprogfag på A-niveau.
Det er desuden regeringens ambition, at vi hele tiden skal blive bedre til at løse eksisterende opgaver smartere og billigere. Store dele af den offentlige sektor har således gennem en årrække holdt for med et årligt omprioriteringsbidrag på 2 procent, og fra 2016 stiller regeringen de samme effektiviseringskrav til hele staten. Derfor omfatter de krav også uddannelsesområdet, herunder gymnasierne.
Aftalepartierne bag den netop indgåede politiaftale, som udover regeringen også omfatter Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, er enige om at finansiere aftalen ved bl.a. omprioriteringsbidraget på ungdomsuddannelserne i 2016 eksklusive erhvervsskoler.
Jeg er klar over, at omprioriteringsbidraget betyder, at skolerne står over for en stor opgave. Men det er altid en sund øvelse at vende pengene en ekstra gang og se, om de kan strækkes længere eller bruges mere hensigtsmæssigt.
Jeg har tillid til, at vi med dygtige ledelser og undervisere på vores uddannelser kan løse opgaven samtidig med, at vi fastholder gymnasiale uddannelser af høj kvalitet.
Den tidligere regering har desuden fået udarbejdet en række analyser af effektiviseringsmuligheder på institutionerne, som ser på indkøb, bygningsdrift, administration og ledelse. Heri kan ledelserne på landets gymnasier finde inspiration til, hvordan effektiviseringskravet indfries uden, at det går ud over undervisningens kvalitet, herunder udbuddet af fremmedsprog. Alle effektiviseringsforslagene baserer sig på konkrete observationer af, hvad der allerede gøres på de mest effektive institutioner.
Regeringen vil understøtte arbejdet på institutioner og i samarbejde med sektoren præsentere en række afbureaukratiseringsinitiativer samtidig med, at vi vil sprede gode erfaringer fra andre dele af den offentlige sektor, hvor man har effektiviseret.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Dato 30.11.2015
Brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby vedrørende de bebudede nedskæringer
Den 30.11.2015
Til undervisningsminister Ellen Trane Nørby og Danske Gymnasier
cc til GL
Vi er en række sproglærerforeninger i Gymsprog, der ligesom GL, landets rektorer og alle uddannelsesmiljøer er dybt foruroligede over de bebudede, meget dramatiske nedskæringer på bl.a. landets gymnasier.
Vi har læst Danske Gymnasiers brev af 9.9.2015 til undervisningsministeren og forstår naturligvis baggrunden for de foreslåede tiltag.
Som lærere i gymnasieskolen er vi stærkt optaget af at vi fortsat kan give eleverne de personlige og faglige kompetencer på det høje niveau som med rette kan forventes i det danske gymnasium både af elever, lærere og af samfundet. Det forudsætter at eleverne fortsat har muligheder for at vælge sprog og at skolerne har den fornødne lærerarbejdskraft til at varetage undervisningen.
Når vi som sproglærere særskilt ønsker at henvende os til ministeren og Danske Gymnasier, er det for at pege på den indsnævring, den kvalitetsforringelse som det f.eks. vil medføre ikke at opretholde skolens forpligtelse til at oprette visse tilbudte valgfag, hvis 10 elever melder sig på skoler med over 400 elever. Det risikerer at ramme og potentielt lukke for nogle fag, nogle niveauer, sprogfag såvel som andre fag.
Vi håber at Danske Gymnasier sammen med os sproglærere vil fastholde det perspektiv som ministerens parti og de tre øvrige blå partier i en kronik i Politiken den 30.4.2015 gjorde til deres om et højt fagligt niveau også hvad angår ”kernefag som dansk, matematik og fremmedsprog”. Det hedder i kronikken at ”en stærkere faglighed skal være det fundament, fremtidens gymnasium bygger på. Gennem en samlet national sprogstrategi vil vi højne fagligheden”. I regeringsgrundlaget hedder det at ”de gymnasiale uddannelser skal gøre de unge klar til at læse videre, og det kræver et højt fagligt niveau. Derfor vil regeringen styrke fagligheden i de gymnasiale uddannelser-”
Vi deler de blå partiers opfattelse af nødvendigheden af et højt fagligt niveau, af fremmedsprogene som kernefag og håber at landets rektorer sammen med os vil sikre at sprogfagene i den svære tid, vi ser ud til at skulle gå i møde som følge af de meget voldsomme besparelser, vil kunne overleve både i bredden og i dybden.
Med venlig hilsen
Flg. foreninger i Gymsprog:
Fransklærerforeningen, Italiensklærerforeningen, Japansklærerforeningen, Kinesisklærerforeningen, Klassikerforeningen, Russisklærerforeningen, Spansklærerforeningen og Tysklærerforeningen
På foreningernes vegne
med venlig hilsen
Frank Østergaard
lektor, cand. mag. et art.
[email protected]
Brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby vedrørende de bebudede nedskæringer
Den 30.11.2015
Til undervisningsminister Ellen Trane Nørby og Danske Gymnasier
cc til GL
Vi er en række sproglærerforeninger i Gymsprog, der ligesom GL, landets rektorer og alle uddannelsesmiljøer er dybt foruroligede over de bebudede, meget dramatiske nedskæringer på bl.a. landets gymnasier.
Vi har læst Danske Gymnasiers brev af 9.9.2015 til undervisningsministeren og forstår naturligvis baggrunden for de foreslåede tiltag.
Som lærere i gymnasieskolen er vi stærkt optaget af at vi fortsat kan give eleverne de personlige og faglige kompetencer på det høje niveau som med rette kan forventes i det danske gymnasium både af elever, lærere og af samfundet. Det forudsætter at eleverne fortsat har muligheder for at vælge sprog og at skolerne har den fornødne lærerarbejdskraft til at varetage undervisningen.
Når vi som sproglærere særskilt ønsker at henvende os til ministeren og Danske Gymnasier, er det for at pege på den indsnævring, den kvalitetsforringelse som det f.eks. vil medføre ikke at opretholde skolens forpligtelse til at oprette visse tilbudte valgfag, hvis 10 elever melder sig på skoler med over 400 elever. Det risikerer at ramme og potentielt lukke for nogle fag, nogle niveauer, sprogfag såvel som andre fag.
Vi håber at Danske Gymnasier sammen med os sproglærere vil fastholde det perspektiv som ministerens parti og de tre øvrige blå partier i en kronik i Politiken den 30.4.2015 gjorde til deres om et højt fagligt niveau også hvad angår ”kernefag som dansk, matematik og fremmedsprog”. Det hedder i kronikken at ”en stærkere faglighed skal være det fundament, fremtidens gymnasium bygger på. Gennem en samlet national sprogstrategi vil vi højne fagligheden”. I regeringsgrundlaget hedder det at ”de gymnasiale uddannelser skal gøre de unge klar til at læse videre, og det kræver et højt fagligt niveau. Derfor vil regeringen styrke fagligheden i de gymnasiale uddannelser-”
Vi deler de blå partiers opfattelse af nødvendigheden af et højt fagligt niveau, af fremmedsprogene som kernefag og håber at landets rektorer sammen med os vil sikre at sprogfagene i den svære tid, vi ser ud til at skulle gå i møde som følge af de meget voldsomme besparelser, vil kunne overleve både i bredden og i dybden.
Med venlig hilsen
Flg. foreninger i Gymsprog:
Fransklærerforeningen, Italiensklærerforeningen, Japansklærerforeningen, Kinesisklærerforeningen, Klassikerforeningen, Russisklærerforeningen, Spansklærerforeningen og Tysklærerforeningen
På foreningernes vegne
med venlig hilsen
Frank Østergaard
lektor, cand. mag. et art.
[email protected]
Den 25.03 2015
Christine Antorinis svar vedr. spørgsmål fra Børne- og Undervisningsudvalget, Christiansborg d. 23.03 2015
Svar på spørgsmål 188 (Alm.del):
I brev af 2. marts 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 188:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. marts 2015 fra Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF og Fransklærerforeningen om gymnasiereformen.”
Svar:
Foreningernes henvendelse er en opsummering af deres tanker og forslag i forbindelse med regeringens gymnasieudspil i forlængelse af de to foreningers foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget den 17. februar 2015 og deres foretræde for mig den 26. februar 2015. Henvendelsen svarer helt til det, som foreningerne også mundtligt har fremført over for mig, og mine kommentarer ligger derfor på linje med min dialog med foreningerne på mødet.
En af intentionerne i regeringens udspil er at forbedre mulighederne for fremmedsprogene. Dette kan opnås gennem en reduktion af udbuddet af studieretninger og skabelsen af en større faglig tyngde i sproglige studieretninger og en mere ensartet faglig tyngde i alle studieretninger. Det må således forventes, at regeringens forslag til nye principper for studieretninger og styrkelse af fagligheden vil medføre ændrede søgemønstre hos eleverne, både i forhold til studieretninger og valgfag.
Det er intentionen med grundforløbet at introducere eleverne til den gymnasiale faglighed, og det er skolernes opgave at kvalificere elevernes studieretningsvalg. Hvis det endelige valg af sprog udskydes til sent i uddannelsesforløbet, som foreningerne foreslår, vil der reelt blive tale om AB-studieretninger, og dermed vil udspillets intention om sikring af et højere fagligt niveau og muligheder for fagligt samspil og studieretningstoning gå tabt. Konsekvenserne af en mulighed for samlæsning af A-hold på tværs af studieretningsfag og valgfag må også overvejes i det lys.
Regeringens fokus på nødvendigheden af fremmedsprog har resulteret i, at 2. fremmedsprog med folkeskolereformen er blevet obligatorisk fra 5. klasse. I gymnasieudspillet fastholdes det fortsat, at alle elever i stx og hhx – uanset hvilken hovedindgang og studieretning de vælger – skal have både engelsk og 2. fremmedsprog.
Jeg mener således, at regeringsudspillet samlet set giver forbedrede muligheder for et fagligt løft af fremmedsprogene i de gymnasiale uddannelser og bygger rigtigt godt videre på det løft, som folkeskolereformen vil medføre.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Christine Antorinis svar vedr. spørgsmål fra Børne- og Undervisningsudvalget, Christiansborg d. 23.03 2015
Svar på spørgsmål 188 (Alm.del):
I brev af 2. marts 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 188:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. marts 2015 fra Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF og Fransklærerforeningen om gymnasiereformen.”
Svar:
Foreningernes henvendelse er en opsummering af deres tanker og forslag i forbindelse med regeringens gymnasieudspil i forlængelse af de to foreningers foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget den 17. februar 2015 og deres foretræde for mig den 26. februar 2015. Henvendelsen svarer helt til det, som foreningerne også mundtligt har fremført over for mig, og mine kommentarer ligger derfor på linje med min dialog med foreningerne på mødet.
En af intentionerne i regeringens udspil er at forbedre mulighederne for fremmedsprogene. Dette kan opnås gennem en reduktion af udbuddet af studieretninger og skabelsen af en større faglig tyngde i sproglige studieretninger og en mere ensartet faglig tyngde i alle studieretninger. Det må således forventes, at regeringens forslag til nye principper for studieretninger og styrkelse af fagligheden vil medføre ændrede søgemønstre hos eleverne, både i forhold til studieretninger og valgfag.
Det er intentionen med grundforløbet at introducere eleverne til den gymnasiale faglighed, og det er skolernes opgave at kvalificere elevernes studieretningsvalg. Hvis det endelige valg af sprog udskydes til sent i uddannelsesforløbet, som foreningerne foreslår, vil der reelt blive tale om AB-studieretninger, og dermed vil udspillets intention om sikring af et højere fagligt niveau og muligheder for fagligt samspil og studieretningstoning gå tabt. Konsekvenserne af en mulighed for samlæsning af A-hold på tværs af studieretningsfag og valgfag må også overvejes i det lys.
Regeringens fokus på nødvendigheden af fremmedsprog har resulteret i, at 2. fremmedsprog med folkeskolereformen er blevet obligatorisk fra 5. klasse. I gymnasieudspillet fastholdes det fortsat, at alle elever i stx og hhx – uanset hvilken hovedindgang og studieretning de vælger – skal have både engelsk og 2. fremmedsprog.
Jeg mener således, at regeringsudspillet samlet set giver forbedrede muligheder for et fagligt løft af fremmedsprogene i de gymnasiale uddannelser og bygger rigtigt godt videre på det løft, som folkeskolereformen vil medføre.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Den 16.03 2015
Undervisningsminister Christine Antorinis svar på fransk- og tysklærerforeningens skriftlige sammenfatning af synspunkterne fra foretrædet på fransk og tysks vegne.
Emne: Vs: Svar fra Christine Antorini og skr. sammenfatning fra tysk og fransk
Reference: 138.33M.981
Kære Lise Høyer og Frank Østergaard
Tak for jeres henvendelse fra den 1. marts 2015 til undervisningsminister Christine Antorini i forlængelse af jeres foretræde for ministeren d. 26. februar 2015. Ministeren har bedt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser om at besvare jeres henvendelse.
Jeres opsummering af jeres tanker og forestillinger vedr. fremmedsprog i regeringens udspil om de gymnasiale uddannelser ”Gymnasier til fremtiden” svarer jo fint til, hvad I drøftede med vores minister på mødet i februar. Jeg vil derfor nøjes med at fremhæve nogle af de pointer, som ministeren fremførte på mødet.
En af intentionerne i regeringens udspil er at forbedre mulighederne for fremmedsprogene. Det ønsker regeringen at opnå gennem skabelsen af en større faglig tyngde i sproglige studieretninger og en mere ensartet faglig tyngde i alle studieretninger. Det må således forventes, at regeringens forslag til nye principper for studieretninger og styrkelse af fagligheden vil medføre ændrede søgemønstre hos eleverne.
Det er intentionen med grundforløbet at introducere eleverne til den gymnasiale faglighed, og det er skolernes opgave at kvalificere elevernes studieretningsvalg. Hvis det endelige valg af sprog udskydes til sent i uddannelsesforløbet, vil der reelt blive tale om AB-studieretninger, og dermed vil udspillets intention om sikring af et højere fagligt niveau og muligheder for forstærket fagligt samspil og studieretningstoning gå tabt. Konsekvenserne af en mulighed for samlæsning af A-niveauhold på tværs af studieretningsfag og valgfag må også overvejes i det lys.
Regeringens udspil giver fortsat mulighed for at have begyndersprog på A-niveau, både som studieretningsfag og som valgfag. Regeringen ønsker ikke at øge mulighederne for begyndersprog på B-niveau, da det faglige niveau, som eleverne opnår, naturligt nok ikke er på højde med det niveau, de fleste elever opnår i sprogfagene, og som regeringen ønsker, at så mange som muligt opnår. Det var også mit indtryk på mødet, at I anerkendte den problemstilling.
Regeringens fokus på nødvendigheden af fremmedsprog har resulteret i, at 2. fremmedsprog med folkeskolereformen er blevet obligatorisk fra 5. klasse. I gymnasieudspillet fastholdes det fortsat, at alle elever i stx og hhx skal have både engelsk og 2. fremmedsprog på mindst B-niveau.
Har I yderligere kommentarer eller spørgsmål, er I velkomne til at kontakte fagkonsulenterne i henholdsvis fransk og tysk eller mig.
Jeg skal beklage det sene svar.
Med venlig hilsen
Annegrete Larsen
Undervisningsministeriet
Departementet
Kontor for Gymnasiale Uddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Undervisningsminister Christine Antorinis svar på fransk- og tysklærerforeningens skriftlige sammenfatning af synspunkterne fra foretrædet på fransk og tysks vegne.
Emne: Vs: Svar fra Christine Antorini og skr. sammenfatning fra tysk og fransk
Reference: 138.33M.981
Kære Lise Høyer og Frank Østergaard
Tak for jeres henvendelse fra den 1. marts 2015 til undervisningsminister Christine Antorini i forlængelse af jeres foretræde for ministeren d. 26. februar 2015. Ministeren har bedt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser om at besvare jeres henvendelse.
Jeres opsummering af jeres tanker og forestillinger vedr. fremmedsprog i regeringens udspil om de gymnasiale uddannelser ”Gymnasier til fremtiden” svarer jo fint til, hvad I drøftede med vores minister på mødet i februar. Jeg vil derfor nøjes med at fremhæve nogle af de pointer, som ministeren fremførte på mødet.
En af intentionerne i regeringens udspil er at forbedre mulighederne for fremmedsprogene. Det ønsker regeringen at opnå gennem skabelsen af en større faglig tyngde i sproglige studieretninger og en mere ensartet faglig tyngde i alle studieretninger. Det må således forventes, at regeringens forslag til nye principper for studieretninger og styrkelse af fagligheden vil medføre ændrede søgemønstre hos eleverne.
Det er intentionen med grundforløbet at introducere eleverne til den gymnasiale faglighed, og det er skolernes opgave at kvalificere elevernes studieretningsvalg. Hvis det endelige valg af sprog udskydes til sent i uddannelsesforløbet, vil der reelt blive tale om AB-studieretninger, og dermed vil udspillets intention om sikring af et højere fagligt niveau og muligheder for forstærket fagligt samspil og studieretningstoning gå tabt. Konsekvenserne af en mulighed for samlæsning af A-niveauhold på tværs af studieretningsfag og valgfag må også overvejes i det lys.
Regeringens udspil giver fortsat mulighed for at have begyndersprog på A-niveau, både som studieretningsfag og som valgfag. Regeringen ønsker ikke at øge mulighederne for begyndersprog på B-niveau, da det faglige niveau, som eleverne opnår, naturligt nok ikke er på højde med det niveau, de fleste elever opnår i sprogfagene, og som regeringen ønsker, at så mange som muligt opnår. Det var også mit indtryk på mødet, at I anerkendte den problemstilling.
Regeringens fokus på nødvendigheden af fremmedsprog har resulteret i, at 2. fremmedsprog med folkeskolereformen er blevet obligatorisk fra 5. klasse. I gymnasieudspillet fastholdes det fortsat, at alle elever i stx og hhx skal have både engelsk og 2. fremmedsprog på mindst B-niveau.
Har I yderligere kommentarer eller spørgsmål, er I velkomne til at kontakte fagkonsulenterne i henholdsvis fransk og tysk eller mig.
Jeg skal beklage det sene svar.
Med venlig hilsen
Annegrete Larsen
Undervisningsministeriet
Departementet
Kontor for Gymnasiale Uddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Nyt om Fransk- og Tysklærerforeningens anmodning om foretræde
Vurdering af foretrædet for FT og BUU og undervisningsminister Christine Antorini.
Vi havde i tysk og fransk nogle, vurderer jeg, udmærkede fælles fremstød ift regeringens gymnasiereformudspil ved foretræde 15 min. for FT BUU den 17.2. og for ministeren i torsdags den 26.2. hvor vi havde 30 min.
Fra tysk var der formand og næstformand, fra os Leon og jeg.
Både udvalget og ministeren med sin kontorchef og en sekretær var lydhøre og ministeren var reelt optaget af at styrke tysk og fransk fortsætter uden at ville lukke begyndersprog ude.
Tysks hovedfokus er naturligt nok primært at sikre fortsætter A, og her ligger jo også en stor del af vores bekymring.
Vi blev efter mødet hos BUU opfordret til (af Alex Ahrendtsen, DF) på 1-2 sider i skr. form at sammenfatte vores pointer.
Denne sammenfatning er afsendt og kan læses herunder.
Mvh. Frank Østergaard, Formand for Fransklærerforeningen
Den 1.3.2015
Til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og til Undervisningsminister Christine Antorini
I det vi takker for velvillig modtagelse af Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF og Fransklærerforeningen til foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget den 17. februar og hos ministeren den 26. februar, vil vi gerne også i skriftlig form opsummere vore tanker og forslag til brug for ministerens og udvalgets fortsatte behandling af regeringens udspil vedr. gymnasiet (fra december 2014), herunder hvorledes vi mener at elevernes faglige niveau også inden for sprogfagene kan højnes.
I de fire punkter vi fremsendte med anmodning om foretræde, skrev vi:
1) at vi finder det vigtigt at de sprog som der undervises i i det danske skole- og uddannelsessystem, sikres sammenhæng og gives mulighed for kontinuitet
2) at vi finder det vigtigt at elever tilbydes et reelt sprogvalg således at deres motivation styrkes
3) at engelsk som første fremmedsprog naturligt nok får den plads det skal have på B- eller A-niveau, men ikke således at det kommer til at lukke for muligheden for øvrige fortsættersprog på B- og A-niveau.
4) at også begyndersprog fortsat skal have mulighed for en reel plads på B- eller A-niveau.
Til uddybning heraf vil vi gerne anføre:
Vi har set at der med gymnasiereformen af 2005 skete et væsentligt fald i antallet af studenter med sprog på fortsætter A-niveau. Hvis man sammenligner tallene for andelen af studenter med tysk/fransk fortsætter A i 2007, dvs. sidste årgang der blev studenter efter gammel ordning, med andelen af studenter med tysk/fransk fortsætter A i 2013, ses at andelen af studenter med tysk fortsætter A faldt fra 12% i 2007 til 8,4 % i 2013, og at andelen af studenter med fransk fortsætter A faldt fra 2,9% i 2007 til 1,5% i 2013.
For engelsk A har der omvendt været en stigning fra 49,7% af årgangen af studenter i 2007 til 66,6% i 2013. Hvad angår begyndersprog har spansk begynder A oplevet en fremgang fra 11,6% i 2007 til 27,6% af studenterne i 2013.
Det giver derfor, synes vi, god mening i forhold til folkeskolereformen med fremrykket sprogstart til 5. klasse i tysk/fransk og med mulighed for sprog som valgfag fra 7. klasse, hvis elever i gymnasiet mere naturligt end nu vælger at fortsætte med 2. fremmedsprog i eller uden for studieretningen: tysk fortsætter A/fransk fortsætter A.
Hvad angår tysk/fransk fortsætter A som studieretningsfag har vi desværre tilsvarende set at det i 2013 på landsplan kun var et meget begrænset antal elever, der valgte tysk fortsætter A: kun 1,7 pct. havde i 2013 tysk fortsætter A som studieretningsfag, for fransk fortsætter A var tallet nede på 0,3%. For engelsk A var tallet til sammenligning 52,8%, for spansk begynder A 8,3%.
Vi er bekymrede for om eleverne – i hvert fald indtil folkeskolereformen slår igennem - kun ’tør’ vælge tysk fortsætter A/ fransk fortsætter A som 5. A-fag uden for studieretningen. Oven i købet kræver det i så fald en særlig motivation hos eleven for at have 5 fag på A-niveau, det kræver kræfter og ressourcer, som ikke alle har.
Vi ser at en del elever også får lyst til tysk /fransk fortsætter på A-niveau, når de er blevet undervist i faget i gymnasiet et stykke tid, og vi forestiller os at eleverne om nogle år, når de kommer til gymnasiet med tysk/fransk i bagagen allerede fra 5. klasse, vil have en større sproglig lethed og naturlighed som vil gøre det mere interessant for dem at vælge tysk/fransk fortsætter A.
Vi kan dog være bekymrede for om eleverne uden en helt særlig indsats, og indtil folkeskolereformen er slået igennem om 4-5 år, vil udvise større tilbøjelighed til at vælge tysk/fransk fortsætter A end tilfældet er nu. Man kunne i en overgangsperiode forestille sig at en samfundssproglig eller musiksproglig studieretning med fortsættersprog A garanteredes oprettelse ved minimum 7 elever, men at elevernes endelige valg af engelsk/tysk/fransk A kunne udsættes måske til slutningen af 1.g, såfremt sprogundervisningen vel at mærke er startet i august. I de sproglige studieretninger vil studieretningssprog af sådanne sprogligt orienterede elever formentlig godt kunne vælges fra start.
Vi vil desuden gerne pege på at der måske kunne åbnes op for – i hvert fald i en overgangsperiode - at valghold i 3.g hvor fortsætter B løftes til fortsætter A, og studieretningselever med tysk fortsætter A/fransk fortsætter A i 3.g i særlige tilfælde kunne samlæses for overhovedet at sikre holdoprettelse.
Oprettelsen af sproghold bør efter vores mening desuden ikke kunne udskydes til først at starte efter grundforløbet i 1.g. En reel synergieffekt med almen sprogforståelse (AP) bør også sikres. Endelig bør hold efter vores mening skulle oprettes ved mindst 7 tilmeldte elever både på skoler med under og på skoler med over 400 elever.
Fortsætterfransk i gymnasiet har et særligt problem med fødekæden ’nedefra’ idet kun 22 % af folkeskolerne (indeværende skoleår) tilbyder fransk, og vi opfordrer til at der tages hånd om dette problem.
Hvad angår begyndersprog B/A mener vi at der fortsat skal være mulighed for eleverne for at vælge et sådant som 2. eller 3. fremmedsprog. Vi kan også for så vidt angår begyndersprog nære en bekymring for om tilstrækkeligt mange elever vil mene sig i stand til at læse 5 fag på A-niveau. Det bør sikres at holdoprettelse i begynderfransk og andre ikke mindst de mindre begyndersprog i praksis kan ske ude på skolerne.
Endelig foreslår vi at 2. fremmedsprog genindføres på HF, evt. på fortsætter C og begynder B-niveau, begge med løftemulighed.
Hvad angår VUC foreslår vi at den fulde brugerbetaling for kursister med en videregående uddannelse tages væk, således at sproghold o.a. kan oprettes.
Med venlig hilsen
Lise Høyer, formand for Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF
Frank Østergaard, formand for Fransklærerforeningen
Vurdering af foretrædet for FT og BUU og undervisningsminister Christine Antorini.
Vi havde i tysk og fransk nogle, vurderer jeg, udmærkede fælles fremstød ift regeringens gymnasiereformudspil ved foretræde 15 min. for FT BUU den 17.2. og for ministeren i torsdags den 26.2. hvor vi havde 30 min.
Fra tysk var der formand og næstformand, fra os Leon og jeg.
Både udvalget og ministeren med sin kontorchef og en sekretær var lydhøre og ministeren var reelt optaget af at styrke tysk og fransk fortsætter uden at ville lukke begyndersprog ude.
Tysks hovedfokus er naturligt nok primært at sikre fortsætter A, og her ligger jo også en stor del af vores bekymring.
Vi blev efter mødet hos BUU opfordret til (af Alex Ahrendtsen, DF) på 1-2 sider i skr. form at sammenfatte vores pointer.
Denne sammenfatning er afsendt og kan læses herunder.
Mvh. Frank Østergaard, Formand for Fransklærerforeningen
Den 1.3.2015
Til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og til Undervisningsminister Christine Antorini
I det vi takker for velvillig modtagelse af Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF og Fransklærerforeningen til foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget den 17. februar og hos ministeren den 26. februar, vil vi gerne også i skriftlig form opsummere vore tanker og forslag til brug for ministerens og udvalgets fortsatte behandling af regeringens udspil vedr. gymnasiet (fra december 2014), herunder hvorledes vi mener at elevernes faglige niveau også inden for sprogfagene kan højnes.
I de fire punkter vi fremsendte med anmodning om foretræde, skrev vi:
1) at vi finder det vigtigt at de sprog som der undervises i i det danske skole- og uddannelsessystem, sikres sammenhæng og gives mulighed for kontinuitet
2) at vi finder det vigtigt at elever tilbydes et reelt sprogvalg således at deres motivation styrkes
3) at engelsk som første fremmedsprog naturligt nok får den plads det skal have på B- eller A-niveau, men ikke således at det kommer til at lukke for muligheden for øvrige fortsættersprog på B- og A-niveau.
4) at også begyndersprog fortsat skal have mulighed for en reel plads på B- eller A-niveau.
Til uddybning heraf vil vi gerne anføre:
Vi har set at der med gymnasiereformen af 2005 skete et væsentligt fald i antallet af studenter med sprog på fortsætter A-niveau. Hvis man sammenligner tallene for andelen af studenter med tysk/fransk fortsætter A i 2007, dvs. sidste årgang der blev studenter efter gammel ordning, med andelen af studenter med tysk/fransk fortsætter A i 2013, ses at andelen af studenter med tysk fortsætter A faldt fra 12% i 2007 til 8,4 % i 2013, og at andelen af studenter med fransk fortsætter A faldt fra 2,9% i 2007 til 1,5% i 2013.
For engelsk A har der omvendt været en stigning fra 49,7% af årgangen af studenter i 2007 til 66,6% i 2013. Hvad angår begyndersprog har spansk begynder A oplevet en fremgang fra 11,6% i 2007 til 27,6% af studenterne i 2013.
Det giver derfor, synes vi, god mening i forhold til folkeskolereformen med fremrykket sprogstart til 5. klasse i tysk/fransk og med mulighed for sprog som valgfag fra 7. klasse, hvis elever i gymnasiet mere naturligt end nu vælger at fortsætte med 2. fremmedsprog i eller uden for studieretningen: tysk fortsætter A/fransk fortsætter A.
Hvad angår tysk/fransk fortsætter A som studieretningsfag har vi desværre tilsvarende set at det i 2013 på landsplan kun var et meget begrænset antal elever, der valgte tysk fortsætter A: kun 1,7 pct. havde i 2013 tysk fortsætter A som studieretningsfag, for fransk fortsætter A var tallet nede på 0,3%. For engelsk A var tallet til sammenligning 52,8%, for spansk begynder A 8,3%.
Vi er bekymrede for om eleverne – i hvert fald indtil folkeskolereformen slår igennem - kun ’tør’ vælge tysk fortsætter A/ fransk fortsætter A som 5. A-fag uden for studieretningen. Oven i købet kræver det i så fald en særlig motivation hos eleven for at have 5 fag på A-niveau, det kræver kræfter og ressourcer, som ikke alle har.
Vi ser at en del elever også får lyst til tysk /fransk fortsætter på A-niveau, når de er blevet undervist i faget i gymnasiet et stykke tid, og vi forestiller os at eleverne om nogle år, når de kommer til gymnasiet med tysk/fransk i bagagen allerede fra 5. klasse, vil have en større sproglig lethed og naturlighed som vil gøre det mere interessant for dem at vælge tysk/fransk fortsætter A.
Vi kan dog være bekymrede for om eleverne uden en helt særlig indsats, og indtil folkeskolereformen er slået igennem om 4-5 år, vil udvise større tilbøjelighed til at vælge tysk/fransk fortsætter A end tilfældet er nu. Man kunne i en overgangsperiode forestille sig at en samfundssproglig eller musiksproglig studieretning med fortsættersprog A garanteredes oprettelse ved minimum 7 elever, men at elevernes endelige valg af engelsk/tysk/fransk A kunne udsættes måske til slutningen af 1.g, såfremt sprogundervisningen vel at mærke er startet i august. I de sproglige studieretninger vil studieretningssprog af sådanne sprogligt orienterede elever formentlig godt kunne vælges fra start.
Vi vil desuden gerne pege på at der måske kunne åbnes op for – i hvert fald i en overgangsperiode - at valghold i 3.g hvor fortsætter B løftes til fortsætter A, og studieretningselever med tysk fortsætter A/fransk fortsætter A i 3.g i særlige tilfælde kunne samlæses for overhovedet at sikre holdoprettelse.
Oprettelsen af sproghold bør efter vores mening desuden ikke kunne udskydes til først at starte efter grundforløbet i 1.g. En reel synergieffekt med almen sprogforståelse (AP) bør også sikres. Endelig bør hold efter vores mening skulle oprettes ved mindst 7 tilmeldte elever både på skoler med under og på skoler med over 400 elever.
Fortsætterfransk i gymnasiet har et særligt problem med fødekæden ’nedefra’ idet kun 22 % af folkeskolerne (indeværende skoleår) tilbyder fransk, og vi opfordrer til at der tages hånd om dette problem.
Hvad angår begyndersprog B/A mener vi at der fortsat skal være mulighed for eleverne for at vælge et sådant som 2. eller 3. fremmedsprog. Vi kan også for så vidt angår begyndersprog nære en bekymring for om tilstrækkeligt mange elever vil mene sig i stand til at læse 5 fag på A-niveau. Det bør sikres at holdoprettelse i begynderfransk og andre ikke mindst de mindre begyndersprog i praksis kan ske ude på skolerne.
Endelig foreslår vi at 2. fremmedsprog genindføres på HF, evt. på fortsætter C og begynder B-niveau, begge med løftemulighed.
Hvad angår VUC foreslår vi at den fulde brugerbetaling for kursister med en videregående uddannelse tages væk, således at sproghold o.a. kan oprettes.
Med venlig hilsen
Lise Høyer, formand for Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF
Frank Østergaard, formand for Fransklærerforeningen
d. 5 februar 2015
Nyt om Fransk og tysklærerforeningens anmodning om foretræde
Så har vi i tysk og fransk fået foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget den 17.2. kl. 15.
De øvrige sprogfag, også spansk, skriver meget positivt tilbage om vores henvendelse, efter at den er sendt ud i hele gymsprog.
Mange hilsner
Fransk Østergaard
Formand for Fransklærerforeningen
3. februar 2015
Fransk og tysklærerforeningens henvendelse til Undervisningsministeren vedr. forslag fra regeringen til ændringer i de gymnasiale uddannelse (dec 2014)
Den 3. februar 2015
Til undervisningsminister Christine Antorini, til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Kære undervisningsminister Christine Antorini, kære Uddannelses- og Forskningsudvalg
I anledning af det fremsatte forslag fra regeringen til ændringer i de gymnasiale uddannelser (dec. 2014) beder Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF og Fransklærerforeningen venligst om, at følgende synspunkter inddrages i drøftelserne, særligt hvad angår sprogenes stilling. Vi vil som to sprogfag der er fortsætter- men også begyndersprog gerne påpege:
1) at vi finder det vigtigt, at de sprog, som der undervises i i det danske skole- og uddannelsessystem, sikres sammenhæng og gives mulighed for kontinuitet
2) at vi finder det vigtigt, at elever tilbydes et reelt sprogvalg, således at deres motivation styrkes
3) at engelsk som første fremmedsprog naturligt nok får den plads det skal have på B- eller A-niveau, men ikke således at det kommer til at lukke for muligheden for øvrige fortsættersprog på B- og A-niveau.
4) at også begyndersprog fortsat skal have mulighed for en reel plads på B- eller A-niveau.
Vi beder desuden om lov til at få foretræde mhp uddybning af vore synspunkter.
Med venlig hilsen
Lise Bernsten Høyer, lektor, formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF, mail: [email protected]
Frank Østergaard, lektor, formand for Fransklærerforeningen, mail: [email protected]
Fransk og tysklærerforeningens henvendelse til Undervisningsministeren vedr. forslag fra regeringen til ændringer i de gymnasiale uddannelse (dec 2014)
Den 3. februar 2015
Til undervisningsminister Christine Antorini, til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Kære undervisningsminister Christine Antorini, kære Uddannelses- og Forskningsudvalg
I anledning af det fremsatte forslag fra regeringen til ændringer i de gymnasiale uddannelser (dec. 2014) beder Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF og Fransklærerforeningen venligst om, at følgende synspunkter inddrages i drøftelserne, særligt hvad angår sprogenes stilling. Vi vil som to sprogfag der er fortsætter- men også begyndersprog gerne påpege:
1) at vi finder det vigtigt, at de sprog, som der undervises i i det danske skole- og uddannelsessystem, sikres sammenhæng og gives mulighed for kontinuitet
2) at vi finder det vigtigt, at elever tilbydes et reelt sprogvalg, således at deres motivation styrkes
3) at engelsk som første fremmedsprog naturligt nok får den plads det skal have på B- eller A-niveau, men ikke således at det kommer til at lukke for muligheden for øvrige fortsættersprog på B- og A-niveau.
4) at også begyndersprog fortsat skal have mulighed for en reel plads på B- eller A-niveau.
Vi beder desuden om lov til at få foretræde mhp uddybning af vore synspunkter.
Med venlig hilsen
Lise Bernsten Høyer, lektor, formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF, mail: [email protected]
Frank Østergaard, lektor, formand for Fransklærerforeningen, mail: [email protected]
Nyt fra bestyrelsen 28.10.2014
Gymsprogs henvendelse af 28.10.2014 til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg. Gymsprogs ti faglige foreninger i sprogfagene er med i henvendelsen, som tilslutter sig synspunkterne i et notat af 23.10.2014 fra dr.phil. Bodil Due, formand for Ja Til Sprog, tidligere formand for regeringens sprogudvalg, der i juni 2011 udgav rapporten 'Sprog er nøglen til verden'. Bodil Dues notat er bilag til Gymsprogs henvendelse
Til Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og Folketingets Uddannelsesudvalg
Kære Sofie Carsten Nielsen, kære medlemmer af Folketingets Uddannelsesudvalg
Uddannelsesministeren vil have færre kandidater inden for en række faggrupper. Det drejer sig om så godt som alle dele af humaniora, biofagene, geofagene, antropologi og landskabsarkitektur.
De faglige foreninger i Gymsprog advarer mod de dramatiske og negative konsekvenser af planen om meget store beskæringer af bl.a. sprogfagene på universiteterne, også uanset at den på det seneste er blevet justeret mhp en langsommere indfasning.
Vi tilslutter os de synspunkter, der er fremsat af Bodil Due, formand for netværket Ja Til Sprog, se venligst hendes udtalelse af 23.10.2014 som er vedlagt.
Med venlig hilsen
Frank Østergaard
Formand for Fransklærerforeningen
På vegne af
Gymsprog, den 28.10.2014
Dansklærerforeningen, Engelsklærerforeningen, Fransklærerforeningen, Italiensklærerforeningen, Japansklærerforeningen, Kinesisklærerforeningen, Klassikerforeningen, Russisklærerforeningen, Spansklærerforeningen, Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf
Her følger Bodil Dues notat af 23.10.2014
Mere sprog ikke mindre
Lige siden uddannelsesminister Sofie Carsten-Nielsen offentliggjorde sin plan for nedskæring af optagetallet til en række kandidatuddannelser, har debatten bølget. Fra netværket Ja til sprog vil vi indtrængende, inden forhandlingerne går i gang, advare mod at skære i sprogfagene.
For det første fordi det vil forstærke den mangel på sammenhæng, der længe har været et af de store problemer i det samlede danske uddannelsessystem, men som der faktisk nu var udsigt til at forbedre. En af de virkelig gode ting ved folkeskolereformen er den vægtning af mere sprog, både dansk og fremmedsprog, der med tiden også ville føre til bedre kvalitet og højere niveau i ungdomsuddannelserne. Der udfoldes mange anstrengelser for at få flere kompetente folkeskolelærere, men det nytter jo ikke meget, hvis der så ikke i de aftagende institutioner, i ungdomsuddannelserne og på universiteterne, er folk uddannet til at tage over. Allerede nu mærker man på mange danske gymnasier, at det er svært at skaffe sproglærere fx til tysk, så det er helt enkelt ikke rigtigt, at der uddannes for mange. Som det er påvist i mange andre indlæg i debatten, har sprogfagene mindre ledighed end mange andre fag, ja et fag som engelsk ingen ledighed, hvis man giver kandidaterne lidt længere frist end den valgte metode tillader.
For det andet vil en beskæring af optagetallet og de dermed affødte eventuelle lukninger af sproguddannelser skade den større internationalisering, som alle er enige om er vigtig for Danmarks muligheder i fremtiden. Her er kendskab til sprog og kultur af afgørende betydning også for erhvervslivet. Det understregede Regeringen selv for et år siden i deres handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser - Øget indsigt gennem globalt udsyn – hvor bedre fremmedsprogskompetencer blev fremhævet som et af målene.
Det er svært at spå om fremtiden. Men at planlægge fremadrettet udelukkende ved at se bagud, er virkelig helt enkelt ikke godt nok. Uden at kende alle detaljer i planen virker det også ejendommeligt, at man ikke i højere grad har set på de meget forskellige optagetal, der er på forskellige uddannelser. Der er sikkert uddannelser, der optager for mange. Men at skære i optagene til sprogfagene, både erhvervssprog og kultursprog, der i de sidste mange år har kæmpet med faldende ansøgningstal, kan give dødsstødet til et fremtidigt mangfoldigt udbud af fremmedsprog. Hvordan det vil indvirke på kommende generationers muligheder for at rejse ud og gøre sig selv og danske interesser gældende i en stadig mere globaliseret verden, det er det desværre ikke svært at spå om.
Det er ikke nej til sprog, men ja til sprog og mere sprog, der er brug for.
Bodil Due
Formand
Gymsprogs henvendelse af 28.10.2014 til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg. Gymsprogs ti faglige foreninger i sprogfagene er med i henvendelsen, som tilslutter sig synspunkterne i et notat af 23.10.2014 fra dr.phil. Bodil Due, formand for Ja Til Sprog, tidligere formand for regeringens sprogudvalg, der i juni 2011 udgav rapporten 'Sprog er nøglen til verden'. Bodil Dues notat er bilag til Gymsprogs henvendelse
Til Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og Folketingets Uddannelsesudvalg
Kære Sofie Carsten Nielsen, kære medlemmer af Folketingets Uddannelsesudvalg
Uddannelsesministeren vil have færre kandidater inden for en række faggrupper. Det drejer sig om så godt som alle dele af humaniora, biofagene, geofagene, antropologi og landskabsarkitektur.
De faglige foreninger i Gymsprog advarer mod de dramatiske og negative konsekvenser af planen om meget store beskæringer af bl.a. sprogfagene på universiteterne, også uanset at den på det seneste er blevet justeret mhp en langsommere indfasning.
Vi tilslutter os de synspunkter, der er fremsat af Bodil Due, formand for netværket Ja Til Sprog, se venligst hendes udtalelse af 23.10.2014 som er vedlagt.
Med venlig hilsen
Frank Østergaard
Formand for Fransklærerforeningen
På vegne af
Gymsprog, den 28.10.2014
Dansklærerforeningen, Engelsklærerforeningen, Fransklærerforeningen, Italiensklærerforeningen, Japansklærerforeningen, Kinesisklærerforeningen, Klassikerforeningen, Russisklærerforeningen, Spansklærerforeningen, Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf
Her følger Bodil Dues notat af 23.10.2014
Mere sprog ikke mindre
Lige siden uddannelsesminister Sofie Carsten-Nielsen offentliggjorde sin plan for nedskæring af optagetallet til en række kandidatuddannelser, har debatten bølget. Fra netværket Ja til sprog vil vi indtrængende, inden forhandlingerne går i gang, advare mod at skære i sprogfagene.
For det første fordi det vil forstærke den mangel på sammenhæng, der længe har været et af de store problemer i det samlede danske uddannelsessystem, men som der faktisk nu var udsigt til at forbedre. En af de virkelig gode ting ved folkeskolereformen er den vægtning af mere sprog, både dansk og fremmedsprog, der med tiden også ville føre til bedre kvalitet og højere niveau i ungdomsuddannelserne. Der udfoldes mange anstrengelser for at få flere kompetente folkeskolelærere, men det nytter jo ikke meget, hvis der så ikke i de aftagende institutioner, i ungdomsuddannelserne og på universiteterne, er folk uddannet til at tage over. Allerede nu mærker man på mange danske gymnasier, at det er svært at skaffe sproglærere fx til tysk, så det er helt enkelt ikke rigtigt, at der uddannes for mange. Som det er påvist i mange andre indlæg i debatten, har sprogfagene mindre ledighed end mange andre fag, ja et fag som engelsk ingen ledighed, hvis man giver kandidaterne lidt længere frist end den valgte metode tillader.
For det andet vil en beskæring af optagetallet og de dermed affødte eventuelle lukninger af sproguddannelser skade den større internationalisering, som alle er enige om er vigtig for Danmarks muligheder i fremtiden. Her er kendskab til sprog og kultur af afgørende betydning også for erhvervslivet. Det understregede Regeringen selv for et år siden i deres handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser - Øget indsigt gennem globalt udsyn – hvor bedre fremmedsprogskompetencer blev fremhævet som et af målene.
Det er svært at spå om fremtiden. Men at planlægge fremadrettet udelukkende ved at se bagud, er virkelig helt enkelt ikke godt nok. Uden at kende alle detaljer i planen virker det også ejendommeligt, at man ikke i højere grad har set på de meget forskellige optagetal, der er på forskellige uddannelser. Der er sikkert uddannelser, der optager for mange. Men at skære i optagene til sprogfagene, både erhvervssprog og kultursprog, der i de sidste mange år har kæmpet med faldende ansøgningstal, kan give dødsstødet til et fremtidigt mangfoldigt udbud af fremmedsprog. Hvordan det vil indvirke på kommende generationers muligheder for at rejse ud og gøre sig selv og danske interesser gældende i en stadig mere globaliseret verden, det er det desværre ikke svært at spå om.
Det er ikke nej til sprog, men ja til sprog og mere sprog, der er brug for.
Bodil Due
Formand
Nyt fra bestyrelsen (22.10. 2014)
Om gymnasierne sagde statsministeren i sin åbningstale til Folketinget efterår 2014 bl.a.:
For det første vil vi gøre det lettere for eleverne at vælge den rigtige studieretning. Strukturen skal være mere overskuelig med færre retninger. Og eleverne skal stå med de rette fag og niveauer, når de skal bruge deres eksamen til at læse videre.
For det andet vil vi styrke det faglige niveau. Vi vil gøre matematik på mellemniveau obligatorisk for flere.
Vi anerkender naturligvis problemstillingen, men må vi stilfærdigt spørge, hvad det kommer til at betyde for de sproglige kompetencer, som regeringen med folkeskolereformen i følge de opstillede mål gerne vil fremme?
Vi risikerer forhåbentlig ikke, at oprettelse af hold i fransk fortsætter A i 3.g rundt om på skolerne kommer yderligere under pres? Nu har man lige besluttet at rykke tysk og fransk ned med start i 5. klasse, så skal frugten heraf vel kunne høstes hele vejen op gennem ungdomsuddannelserne?
Med venlig hilsen
Frank Østergaard
Formand for Fransklærerforeningen
Nyt fra bestyrelsen (07.06. 2014)
Måske har I lyst til at høre Radioavisen kl. 12 fra i mandags (den 2.6.2014) på DR: Der er et indslag ca. et kvarter inde i udsendelsen om forskere fra Edinburgh, der har påvist, at det at kunne to eller flere sprog styrker de kognitive evner og den generelle intelligens, giver bedre læsefærdighed, forsinker aldring, og at det både som barn og som voksen eller ældre styrker de kognitive funktioner at lære sprog! Frank Nellemann stod for indslaget. Interessant og hårdtslående argument for sprog, både over for vore unge og voksne kursister og generelt i samfundsdebatten!
Lyt her:
http://www..dr.dk/radio/ondemand/p1/radioavis-29978#!/
Blot stil markøren og klik på det vandrette bånd ved ca. 16 minutter, så slipper I for at høre gamle nyheder om Lars Løkke osv.
Annette Søndergaard Gregersen
Måske har I lyst til at høre Radioavisen kl. 12 fra i mandags (den 2.6.2014) på DR: Der er et indslag ca. et kvarter inde i udsendelsen om forskere fra Edinburgh, der har påvist, at det at kunne to eller flere sprog styrker de kognitive evner og den generelle intelligens, giver bedre læsefærdighed, forsinker aldring, og at det både som barn og som voksen eller ældre styrker de kognitive funktioner at lære sprog! Frank Nellemann stod for indslaget. Interessant og hårdtslående argument for sprog, både over for vore unge og voksne kursister og generelt i samfundsdebatten!
Lyt her:
http://www..dr.dk/radio/ondemand/p1/radioavis-29978#!/
Blot stil markøren og klik på det vandrette bånd ved ca. 16 minutter, så slipper I for at høre gamle nyheder om Lars Løkke osv.
Annette Søndergaard Gregersen
Nyt fra bestyrelsen (19.10.2013)
Annette Gregersen, læreruddannelsen, medlem af foreningens fællesbestyrelse, har gennem flere politiske henvendelser søgt at få afklaret om man fra politisk hold i praksis ønsker en reel ligestilling af tysk og fransk som andet fremmedsprog, nu hvor det skal rykkes ned med start i 5. klasse, hvilket i sig selv er overordentligt positivt.
Det gælder nu om at presse på ift. KL og kommunerne for at sikre en reel mulighed for også at kunne vælge fransk.
Nogle kommuner indfaser reformen i 2014 med fremrykket start på andet fremmedsprog i 6. klasse.
Der vil også skulle bruges flere fransklærere i folkeskolen, så flere seminarier end blot Zahle i København skal også tilskyndes til at udbyde fransk liniefag...!
For mere nyt, se referater af bestyrelsesmøder.
Frank Østergaard
Formand for fransklærerforeningen
Annette Gregersen, læreruddannelsen, medlem af foreningens fællesbestyrelse, har gennem flere politiske henvendelser søgt at få afklaret om man fra politisk hold i praksis ønsker en reel ligestilling af tysk og fransk som andet fremmedsprog, nu hvor det skal rykkes ned med start i 5. klasse, hvilket i sig selv er overordentligt positivt.
Det gælder nu om at presse på ift. KL og kommunerne for at sikre en reel mulighed for også at kunne vælge fransk.
Nogle kommuner indfaser reformen i 2014 med fremrykket start på andet fremmedsprog i 6. klasse.
Der vil også skulle bruges flere fransklærere i folkeskolen, så flere seminarier end blot Zahle i København skal også tilskyndes til at udbyde fransk liniefag...!
For mere nyt, se referater af bestyrelsesmøder.
Frank Østergaard
Formand for fransklærerforeningen