Arkiverede nyheder om Fransk
Opslag d. 24. november 2019
Indlæg på Folkeskolen.dk om hvordan nye obligatoriske valgfag fortrænger tidligere mulige valgfag på 7. klassetrin, specielt sprogfag og herunder fransk.
Forfattet af:
Annette Søndergaard Gregersen
Lektor
Københavns Professionshøjskole
Institut for Læreruddannelse
Læs mere her :
https://www.folkeskolen.dk/1096363/tag-ansvar
Forfattet af:
Annette Søndergaard Gregersen
Lektor
Københavns Professionshøjskole
Institut for Læreruddannelse
Læs mere her :
https://www.folkeskolen.dk/1096363/tag-ansvar
Opslag d. 20. august 2019
Åbent brev til ministeren / medlemmer af børne- og undervisningsudvalget
Underskrevet af :
Foreningen af lærere i samfundsfag
Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF
Spansklærerforeningen
Fransklærerforeningen
Læs her
Underskrevet af :
Foreningen af lærere i samfundsfag
Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF
Spansklærerforeningen
Fransklærerforeningen
Læs her
Opslag d. 19. august 2019
Debatoplæg i Jyllandsposten
Skrevet af Helene Caprani
Lektor i historie, spansk og samfundsfag, Hvidovre, på vegne af Gymsprog, netværket af foreningerne for undervisere i fremmedsprog i gymnasiet
Læs her
Skrevet af Helene Caprani
Lektor i historie, spansk og samfundsfag, Hvidovre, på vegne af Gymsprog, netværket af foreningerne for undervisere i fremmedsprog i gymnasiet
Læs her
Opslag d. 20. december 2018
Blogindlæg på folkeskolen.dk af Annette Søndergaard, Institut for læreruddannelse ved Københavns Professionshøjskole
https://www.folkeskolen.dk/649297/at-oenske-sig
At ønske sig…
Et jule- og nytårsønske om interkulturel kompetence som dannelseselement i alle fag i folkeskolen
https://www.folkeskolen.dk/649297/at-oenske-sig
At ønske sig…
Et jule- og nytårsønske om interkulturel kompetence som dannelseselement i alle fag i folkeskolen
Interkulturel kompetence – at leve op til folkeskolens formålsparagraf
Jeg ønsker mig, at kompetence- og dannelsesdimensionen ’interkulturel kompetence’ kommer til at indgå tydeligt i relation til de gennemskrivninger af læseplaner og vejledninger, der pt. foregår i alle fag i folkeskolen, således at folkeskolelovens formålsparagraf kan træde i anvendelse. ’Interkulturel kompetence’ kan defineres som elevers tilegnelse af bl.a. holdninger, viden, undersøgelses- og fortolkningsfærdigheder samt kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse i et inklusionsperspektiv.
Det handler om gensidig respekt og mellemmenneskelig forståelse
Det handler med helt almindelige ord om, at alle elever i en dansk skoleklasse skal forstå og respektere hinanden. De skal være nysgerrige og spørgende i relation til de ligheder og de forskelle, de oplever med hinanden, deres lærere og familier. Alle elever skal kende til og være stolte af deres egen baggrund og være opsøgende på andre måde at leve på og festligholde højtider. Brug fx dette materiale fra SOS Børnebyerne, når du arbejder med højtider: sosboernebyerne.dk/gaapaaopdagelse. Og brug også gerne elementer fra https://tidligeresprogstart.ku.dk/fransk/forloeb-3/ - et forløb om ’Fêtes et traditions’.
At give plads til forskellige sociale, sproglige og kulturelle baggrunde
Det er vigtigt, at der er plads til, at børnene kan anvende og referere til deres kulturelle og sproglige ophav i deres læring i alle fag. Der skal være plads til, at eleverne har forskellige religiøse eller sekulære baggrunde. Ingen elever i den danske grundskole skal uddanne sig til modborger. Vi er så lille et samfund i den store globale kontekst, at vi har brug for alle de medborgere, vi kan uddanne. Vi har brug for alle dem, der gerne vil bidrage til konsolidering af det velfærdssamfund, som vi har. Men den offentlige tone og diskurs er blevet skinger og politiske budskaber har svært ved at leve op til både FN's verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948, FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 sammen med de nye 17 verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2015.
Sprogfagenes bidrag til opdragelse til demokrati…
Hvis du gerne vil arbejde med konventioner og de 17 verdensmål i franskfaget i et tværfagligt samarbejde med andre sprog- og kulturfag og ’interkulturel kompetence’ som fælles læringsmål, så finder du her links til franske hjemmesider, hvor teksterne er formuleret i et sprog, som elever i udskolingen godt kan læse og anvende:
https://enseigner.tv5monde.com/articles-dossiers/articles/la-version-simplifiee-de-la-declaration-universelle-des-droits-de-lhomme
https://www.unicef.fr/dossier/convention-internationale-des-droits-de-lenfant
https://www.fr.ch/sites/default/files/contens/sej/_www/files/pdf18/10_principaux_droits_de_lenfant.pdf
https://www.un.org/sustainabledevelopment/fr/student-resources/
Bonnes fêtes et une bonne nouvelle année 2019
Jeg ønsker mig, at kompetence- og dannelsesdimensionen ’interkulturel kompetence’ kommer til at indgå tydeligt i relation til de gennemskrivninger af læseplaner og vejledninger, der pt. foregår i alle fag i folkeskolen, således at folkeskolelovens formålsparagraf kan træde i anvendelse. ’Interkulturel kompetence’ kan defineres som elevers tilegnelse af bl.a. holdninger, viden, undersøgelses- og fortolkningsfærdigheder samt kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse i et inklusionsperspektiv.
Det handler om gensidig respekt og mellemmenneskelig forståelse
Det handler med helt almindelige ord om, at alle elever i en dansk skoleklasse skal forstå og respektere hinanden. De skal være nysgerrige og spørgende i relation til de ligheder og de forskelle, de oplever med hinanden, deres lærere og familier. Alle elever skal kende til og være stolte af deres egen baggrund og være opsøgende på andre måde at leve på og festligholde højtider. Brug fx dette materiale fra SOS Børnebyerne, når du arbejder med højtider: sosboernebyerne.dk/gaapaaopdagelse. Og brug også gerne elementer fra https://tidligeresprogstart.ku.dk/fransk/forloeb-3/ - et forløb om ’Fêtes et traditions’.
At give plads til forskellige sociale, sproglige og kulturelle baggrunde
Det er vigtigt, at der er plads til, at børnene kan anvende og referere til deres kulturelle og sproglige ophav i deres læring i alle fag. Der skal være plads til, at eleverne har forskellige religiøse eller sekulære baggrunde. Ingen elever i den danske grundskole skal uddanne sig til modborger. Vi er så lille et samfund i den store globale kontekst, at vi har brug for alle de medborgere, vi kan uddanne. Vi har brug for alle dem, der gerne vil bidrage til konsolidering af det velfærdssamfund, som vi har. Men den offentlige tone og diskurs er blevet skinger og politiske budskaber har svært ved at leve op til både FN's verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948, FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 sammen med de nye 17 verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2015.
Sprogfagenes bidrag til opdragelse til demokrati…
Hvis du gerne vil arbejde med konventioner og de 17 verdensmål i franskfaget i et tværfagligt samarbejde med andre sprog- og kulturfag og ’interkulturel kompetence’ som fælles læringsmål, så finder du her links til franske hjemmesider, hvor teksterne er formuleret i et sprog, som elever i udskolingen godt kan læse og anvende:
https://enseigner.tv5monde.com/articles-dossiers/articles/la-version-simplifiee-de-la-declaration-universelle-des-droits-de-lhomme
https://www.unicef.fr/dossier/convention-internationale-des-droits-de-lenfant
https://www.fr.ch/sites/default/files/contens/sej/_www/files/pdf18/10_principaux_droits_de_lenfant.pdf
https://www.un.org/sustainabledevelopment/fr/student-resources/
Bonnes fêtes et une bonne nouvelle année 2019
Opslag d. 25. september 2018
Velkommen til det nye nationale center for sprog
Til lykke med åbningen af det Nationale Center for Fremmedsprog.
GL og sproglærerforeningerne byder centeret velkommen i den fælles indsats for at styrke fremmedsprog i gymnasiet.
Se video her. Link
Velkommen til det nye nationale center for sprog
Til lykke med åbningen af det Nationale Center for Fremmedsprog.
GL og sproglærerforeningerne byder centeret velkommen i den fælles indsats for at styrke fremmedsprog i gymnasiet.
Se video her. Link
Opslag d. 19. september 2018
I forbindelse med regeringens sprogstrategi er der nu ved at være styr på de 2 centre, som skal stå for arbejdet med strategiens implementering.
Fransklærerforeningen har i forbindelse med vores sidste møde i bestyrelsen haft besøg af den nye centerleder for center øst Mette Skovgaard Andersen, som fortæller, at der primo 2019 vil blive udstukket nogle mere faste rammer for projekter, som centret vil understøtte økonomisk.
Men allerede inden da har Center vest skrevet følgende ud til interessenter:
Vi opfordrer alle relevante parter på alle niveauer til aktiv deltagelse i projektet, så så mange som muligt kan gøre deres indflydelse gældende:
- Alle interesserede kan sende en mail med en kort beskrivelse af deres ideer om mulige projekter og aktiviteter. Skriv også meget gerne, hvilke punkter i handleplanen, forslagene relaterer sig til.
Forslag, kommentarer, ideer osv. sendes til ncffvest@cc.au.dk.
Selve processen med at behandle indkommende forslag er ikke fastlagt endnu - dette sker snarest muligt, når centrets sprogfaglige kræfter er helt på plads.
Fransklærerforeningen opfordrer således vores medlemmer til at søge midler til projekter, som kunne være relevante for at øge interessen for sprog.
Det er her i første omgang sandsynligt, at der uddeles mindre puljer af midler, mens større puljer venter til der er lagt mere faste rammer i 2019.
Vi har i bestyrelsen søgt om midler til at arbejde videre med det brobygningskursus, som blev afviklet i foråret. Se vores ansøgning her. Link
Mvh
Christine Léturgie
Formand for fransklærerforeningen
I forbindelse med regeringens sprogstrategi er der nu ved at være styr på de 2 centre, som skal stå for arbejdet med strategiens implementering.
Fransklærerforeningen har i forbindelse med vores sidste møde i bestyrelsen haft besøg af den nye centerleder for center øst Mette Skovgaard Andersen, som fortæller, at der primo 2019 vil blive udstukket nogle mere faste rammer for projekter, som centret vil understøtte økonomisk.
Men allerede inden da har Center vest skrevet følgende ud til interessenter:
Vi opfordrer alle relevante parter på alle niveauer til aktiv deltagelse i projektet, så så mange som muligt kan gøre deres indflydelse gældende:
- Alle interesserede kan sende en mail med en kort beskrivelse af deres ideer om mulige projekter og aktiviteter. Skriv også meget gerne, hvilke punkter i handleplanen, forslagene relaterer sig til.
Forslag, kommentarer, ideer osv. sendes til ncffvest@cc.au.dk.
Selve processen med at behandle indkommende forslag er ikke fastlagt endnu - dette sker snarest muligt, når centrets sprogfaglige kræfter er helt på plads.
Fransklærerforeningen opfordrer således vores medlemmer til at søge midler til projekter, som kunne være relevante for at øge interessen for sprog.
Det er her i første omgang sandsynligt, at der uddeles mindre puljer af midler, mens større puljer venter til der er lagt mere faste rammer i 2019.
Vi har i bestyrelsen søgt om midler til at arbejde videre med det brobygningskursus, som blev afviklet i foråret. Se vores ansøgning her. Link
Mvh
Christine Léturgie
Formand for fransklærerforeningen
Opslag d. 18. juni 2018
Svar og kommentarer fra undervisningsminister Merete Risager på GymSprogs henvendelse og foretræde.
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 308 (Alm. del):
I brev af 6. juni 2018 har Undervisningsudvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 308:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11. maj samt noter fra Gym-Sprogs foretræde for Undervisningsudvalg den 29. maj 2018, jf. UNU alm. del - bilag 103?”
Svar:
Jeg deler til fulde Gym-Sprogs bekymring for sprogfagene i uddannelsessystemet.
For få elever vælger sproglige studieretninger og sprog på A-niveau. Det var ambitionen med gymnasiereformen, at flere skulle vælge sprog og på et højere niveau. Søgetallene viser dog desværre, at trods en mindre fremgang på stx, så er der fortsat meget få som vælger denne vej.
De store europæiske sprog er vigtige både for elevernes dannelse og for vores handel og kultur og har dermed afgørende betydning for Danmarks økonomiske og handelsmæssige samarbejde med andre lande.
Jeg vil lade Gym-Sprogs forslag indgå i de videre overvejelser om, hvordan vi sikrer, at der også i fremtiden er tilstrækkeligt med unge, som mestrer fremmedsprog på et niveau, som sikrer, at Danmark ikke sakker bagud, og så virksomheder har den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
Jeg er meget optaget af at styrke sprogfagene i uddannelsessystemet, jf. også den nationale sprogstrategi som regeringen lancerede i efteråret 2017.
Jeg drøfter derfor forskellige muligheder for at fremme elevernes valg af fremmedsprog på de gymnasiale uddannelser med gymnasieforligskredsen, og der kan være behov for, at vi ikke kun ser på incitamenter, men også tager fat om strukturelle forhold, hvis det skal lykkes at komme i mål med at styrke sprogfagene.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Se også brevet fra ministeren her: Link
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 308 (Alm. del):
I brev af 6. juni 2018 har Undervisningsudvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 308:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11. maj samt noter fra Gym-Sprogs foretræde for Undervisningsudvalg den 29. maj 2018, jf. UNU alm. del - bilag 103?”
Svar:
Jeg deler til fulde Gym-Sprogs bekymring for sprogfagene i uddannelsessystemet.
For få elever vælger sproglige studieretninger og sprog på A-niveau. Det var ambitionen med gymnasiereformen, at flere skulle vælge sprog og på et højere niveau. Søgetallene viser dog desværre, at trods en mindre fremgang på stx, så er der fortsat meget få som vælger denne vej.
De store europæiske sprog er vigtige både for elevernes dannelse og for vores handel og kultur og har dermed afgørende betydning for Danmarks økonomiske og handelsmæssige samarbejde med andre lande.
Jeg vil lade Gym-Sprogs forslag indgå i de videre overvejelser om, hvordan vi sikrer, at der også i fremtiden er tilstrækkeligt med unge, som mestrer fremmedsprog på et niveau, som sikrer, at Danmark ikke sakker bagud, og så virksomheder har den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
Jeg er meget optaget af at styrke sprogfagene i uddannelsessystemet, jf. også den nationale sprogstrategi som regeringen lancerede i efteråret 2017.
Jeg drøfter derfor forskellige muligheder for at fremme elevernes valg af fremmedsprog på de gymnasiale uddannelser med gymnasieforligskredsen, og der kan være behov for, at vi ikke kun ser på incitamenter, men også tager fat om strukturelle forhold, hvis det skal lykkes at komme i mål med at styrke sprogfagene.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Se også brevet fra ministeren her: Link
Opslag d. 7. juni 2018
Opslag d. 29. maj 2018
Noter til brug for GymSprogs foretræde for Folketingets Undervisningsudvalg d. 29.5.18
Noter fra GymSprogs foretræde for Folketingets undervisningsudvalg d. 29.5.18
Hvorfor er det attraktivt at kunne sprog?
Konkrete forslag:
i fortsættersprogene fra B- til A-niveau. Det er politisk besluttet, hvilke sprog vi skal
satse på. I Gymsprog forholder vi os til, hvordan disse intentioner kan føres ud i livet,
så den vedtagne sproglige mangfoldighed sikres at sprogene og de sproglige niveauer udbydes og sproghold oprettes.
Vi foreslår, at det via et sprogtaxameter eller en tilskudsordning, som skolerne kan søge, sikres at mangfoldigheden eksisterer. Det gælder også oprettelse af sproghold på HF og EUX, hvor der ikke er krav om 2. fremmedsprog og på VUC hvor sproghold pga brugerbetalingen ikke oprettes.
Vi foreslår, at det sikres, at alle elever har plads til at vælge sprog på A- niveau, uanset hvilken studieretning de vælger - både begyndersprog på A og opgradering af fortsættersprogene fra B til A.
Gymnasierne bør altså forpligtes til at udbyde moduler i 2.fremmedsprog i grundforløbet, evt.i kombination med særlige sprogdage o.lign.
indgår i flere studieretninger, både de sproglige, naturvidenskabelige,
samfundsvidenskabelige, økonomiske og kunstneriske.
Gymsprog står gerne til rådighed for uddybning af de konkrete forslag samt de enkelte sprogs muligheder i forhold til ovenstående fagkombinationer.
Fransklærerforeningen - Christine Léturgie
Italiensklærerforeningen - Pia Zinn Ohrt
Kinesisklærerforeningen - Sidsel R. Magnussen
Russisklærerforeningen - Frank Østergaard
Spansklærerforeningen - Irma Kobæk
Tysklærerforeningen stx og HF - Lise Høyer
Handelsskolernes Tysklærerforening - Lene Porsborg
Følgende foreninger blev ligeledes repræsenteret af GymSprog ved foretrædet
Arabisklærerforeningen
Klassikerforeningen
Engelsklærerforeningen STX og HF
Engelsklærerforeningen HHX
Japansklærerforeningen
Bilag
Uddybende kommentarer til sprogfagenes mulighed for at samarbejde med andre fag i forskellige studieretninger.
Det er vores opfattelse, at den supersproglige studieretning ikke virker efter intentionerne og ikke tiltrækker så mange, som det kunne være ønskeligt. Eleverne foretrækker i mange tilfælde sprog i kombination med ikke-sproglige fag. Den giver heller ikke så meget mening for de ikke-europæiske sprog, da den ofte kombineres med latin. Derfor skal der både sikres en positiv italesættelse af det at vælge og være god til sprog samtidig med, at sprogene får mulighed for at indgå nye samarbejder med ikke-sproglige fag.
Sprog kan give mening i kombination med fag inden for stort set alle hovedgrene af studieretningerne. Vi kan forestille os følgende muligheder:
Sprog og biologi: Der er en ganske pæn fødevareeksport til de lande vi repræsenterer, og desuden forudser man store eksportmuligheder for rensning og effektivisering af drikkevandsressourcer, hvor Danmark har en del ekspertise.
Sprog og naturvidenskab: Der er en stor eksport af vindmøller og anden alternativ energi til udlandet. Sprogkundskaber og kendskab til andre landes kultur er en stor fordel, når der skal samarbejdes mellem Danmark og udlandet, det gælder f.eks. kemiingeniører.
Dansk Industri har i forbindelse med sprogstrategiens høringer påpeget, at der er brug for dobbelt-fagskandidater, her f.eks. folk, der kan både sprog og et naturvidenskabeligt fag.
Hvis man kigger på handelsforholdet mellem Danmark og udlandet, er mange lande interesseret i farmaceutiske produkter, energiteknologi og teknologi inden for vandområdet. Der er således brug for folk, der kan kombinere sprog med enten biologi, bioteknologi, fysik, kemi og geografi.
Sprog og samfundsfag
Samfundsfag er en styrke for alle sprog, idet man her kan gå i dybden med et bestemt lands indenrigspolitik, kulturelle forhold og udenrigspolitik, herunder samhandel med Danmark. Dette er områder, som har en sproglig sværhedsgrad, der i hvert fald i visse 2. fremmedsprog overstiger det sproglige niveau, som eleverne kan læse tekster på. En fælles faglig referenceramme med samfundsfag er derfor en fordel.
Noter fra GymSprogs foretræde for Folketingets undervisningsudvalg d. 29.5.18
Hvorfor er det attraktivt at kunne sprog?
- Sprog er med til at styrke elevernes internationale kompetencer – med til at skabe globale medborgere. Den nye Pisaundersøgelse baserer sig blandt andet på Michael Byrams forskning, som fremhæver netop sprogforståelse som væsentlig for at styrke de internationale kompetencer.
- Ifølge DI’s undersøgelser er der behov for sprogkompetencer som dobbeltkompetence i forbindelse med mange nuværende og fremtidige job.
- Vi taber global indflydelse diplomatisk, økonomisk og kulturelt, fordi vi mangler kendskab til sprog og kultur, der er nødvendige for, at Danmark kan klare sig bedst muligt og for, at den enkelte kan begå sig.
Konkrete forslag:
- Sikre den sproglige mangfoldighed i hele landet
i fortsættersprogene fra B- til A-niveau. Det er politisk besluttet, hvilke sprog vi skal
satse på. I Gymsprog forholder vi os til, hvordan disse intentioner kan føres ud i livet,
så den vedtagne sproglige mangfoldighed sikres at sprogene og de sproglige niveauer udbydes og sproghold oprettes.
Vi foreslår, at det via et sprogtaxameter eller en tilskudsordning, som skolerne kan søge, sikres at mangfoldigheden eksisterer. Det gælder også oprettelse af sproghold på HF og EUX, hvor der ikke er krav om 2. fremmedsprog og på VUC hvor sproghold pga brugerbetalingen ikke oprettes.
- Fjerne barrierer, så alle har mulighed for at vælge 2. fremmedsprog på A-niveau.
Vi foreslår, at det sikres, at alle elever har plads til at vælge sprog på A- niveau, uanset hvilken studieretning de vælger - både begyndersprog på A og opgradering af fortsættersprogene fra B til A.
- Sprog i grundforløbet
Gymnasierne bør altså forpligtes til at udbyde moduler i 2.fremmedsprog i grundforløbet, evt.i kombination med særlige sprogdage o.lign.
- Sprog skal kunne kombineres med fag, der giver mening i forhold til at træne elevers dobbeltkompetence
indgår i flere studieretninger, både de sproglige, naturvidenskabelige,
samfundsvidenskabelige, økonomiske og kunstneriske.
- Repræsentation i det nationale sprogcenter
Vi anerkender Den nationale sprogstrategis mål for kvalitetsløft. Vi er dog bekymret for manglende fokus på gymnasieskolen i sprogstrategien. Endvidere ligger der et vigtigt arbejde i at styrke kvalitet og status i sprogundervisningen i folkeskolen, da det ville have en positiv indvirkning på sprog i gymnasieskolen. Vi foreslår derfor, at der kommer en repræsentant fra folkeskole, fra gymnasieskolen og fra de faglige foreninger i bestyrelsen eller som fast tilknyttet medarbejder i Det internationale center for fremmedsprog.
Gymsprog står gerne til rådighed for uddybning af de konkrete forslag samt de enkelte sprogs muligheder i forhold til ovenstående fagkombinationer.
Fransklærerforeningen - Christine Léturgie
Italiensklærerforeningen - Pia Zinn Ohrt
Kinesisklærerforeningen - Sidsel R. Magnussen
Russisklærerforeningen - Frank Østergaard
Spansklærerforeningen - Irma Kobæk
Tysklærerforeningen stx og HF - Lise Høyer
Handelsskolernes Tysklærerforening - Lene Porsborg
Følgende foreninger blev ligeledes repræsenteret af GymSprog ved foretrædet
Arabisklærerforeningen
Klassikerforeningen
Engelsklærerforeningen STX og HF
Engelsklærerforeningen HHX
Japansklærerforeningen
Bilag
Uddybende kommentarer til sprogfagenes mulighed for at samarbejde med andre fag i forskellige studieretninger.
Det er vores opfattelse, at den supersproglige studieretning ikke virker efter intentionerne og ikke tiltrækker så mange, som det kunne være ønskeligt. Eleverne foretrækker i mange tilfælde sprog i kombination med ikke-sproglige fag. Den giver heller ikke så meget mening for de ikke-europæiske sprog, da den ofte kombineres med latin. Derfor skal der både sikres en positiv italesættelse af det at vælge og være god til sprog samtidig med, at sprogene får mulighed for at indgå nye samarbejder med ikke-sproglige fag.
Sprog kan give mening i kombination med fag inden for stort set alle hovedgrene af studieretningerne. Vi kan forestille os følgende muligheder:
Sprog og biologi: Der er en ganske pæn fødevareeksport til de lande vi repræsenterer, og desuden forudser man store eksportmuligheder for rensning og effektivisering af drikkevandsressourcer, hvor Danmark har en del ekspertise.
Sprog og naturvidenskab: Der er en stor eksport af vindmøller og anden alternativ energi til udlandet. Sprogkundskaber og kendskab til andre landes kultur er en stor fordel, når der skal samarbejdes mellem Danmark og udlandet, det gælder f.eks. kemiingeniører.
Dansk Industri har i forbindelse med sprogstrategiens høringer påpeget, at der er brug for dobbelt-fagskandidater, her f.eks. folk, der kan både sprog og et naturvidenskabeligt fag.
Hvis man kigger på handelsforholdet mellem Danmark og udlandet, er mange lande interesseret i farmaceutiske produkter, energiteknologi og teknologi inden for vandområdet. Der er således brug for folk, der kan kombinere sprog med enten biologi, bioteknologi, fysik, kemi og geografi.
Sprog og samfundsfag
Samfundsfag er en styrke for alle sprog, idet man her kan gå i dybden med et bestemt lands indenrigspolitik, kulturelle forhold og udenrigspolitik, herunder samhandel med Danmark. Dette er områder, som har en sproglig sværhedsgrad, der i hvert fald i visse 2. fremmedsprog overstiger det sproglige niveau, som eleverne kan læse tekster på. En fælles faglig referenceramme med samfundsfag er derfor en fordel.
Opslag d. 22. maj 2018
Åbent brev til Undervisningsminister Merete Riisager og Uddannelses- og
forskningsminister Tommy Ahlers.
Hvidovre og Hellerup, 22. maj 2018
Christine Léturgie, formand for Fransklærerforeningen,
Karin Rosenbom, ansvarlig for Fransklærerforeningens folkeskolefraktion.
Elevers interesse for sprogundervisning spares væk udelukkende af økonomiske
årsager
Åbent brev til Undervisningsminister Merete Riisager og Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
Ifølge regeringens nationale sprogstrategi er sprog nøglen til at kunne begå sig i en global
verden samt forstå andre kulturer og samfund.
Undervisningsminister Merete Riisager og hendes franske ministerkollega Jean-Michel Blanquer har underskrevet en aftale, som skal styrke det sproglige og uddannelsesmæssige samarbejde mellem Frankrig og Danmark. Dette konkrete initiativ, der kom i stand i november 2017 samtidig med den nationale sprogstrategi, er, som Undervisningsministeriet skriver på sin hjemmeside ”i øvrigt i god tråd med Det Europæiske Råds beslutning fra december, der understreger vigtigheden i, at unge kan tale mindst to fremmedsprog.”
Fransklærerforeningen, der dækker samtlige niveauer for undervisning af fransk i Danmark, byder denne aftale velkommen.
Regeringen har desuden udmeldt, at den har brug for regioner og kommuners opbakning.
Et af den nationale sprogstrategis initiativer er således som følger:
• Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan der arbejdes med at styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og institutioner.
Regeringen opfordrer som nævnt kommunerne til at styrke fremmedsprogene.
Formålet med den nationale sprogstrategi er desuden at hjælpe de tiltag videre, som allerede er igangsat, ligesom der er behov for at implementere en række nye initiativer, der understøtter sammenhæng mellem uddannelsesudbud og efterspørgsel efter sprogkompetencer i Danmark.
Så langt så godt.
Imidlertid ser vi med bekymring, at økonomi får nogle kommuner til at skære ned på eller
helt udfase deres lokale sprogstrategi.
I den nationale sprogstrategi, november 2017, står der bl.a., at der konkret skal oprettes et
nationalt center for fremmedsprog, der skal understøtte udviklingen af de lokale sprogstrategier og indsatser heri.
Der er akut behov for, at regeringen og centeret tager stilling til, hvordan de vil hjælpe kommuner, der vælger at nedlægge deres sprogstrategi på grund af kommunale
besparelser.
Lad os derfor præsentere et aktuelt eksempel:
Skårup skoles ledelse, Svendborg kommune, har netop skrevet følgende i et nyhedsbrev til forældrene: ”Fransk som tilbudsfag udfases. Skårup skole har i en årrække udbudt fransk som tilbudsfag på lige fod med tysk. Til næste skoleår er der dog så få elever, der har valgt det, at vi ser os nødsaget til ikke at udbyde det, da Svendborg Kommune har stillet skolerne økonomiske udfordringer i udsigt. Derfor vil fransk blive udfaset. Det betyder, at de elever der allerede nu har fransk, stadig vil få det i resten af deres skoletid, men at der ikke oprettes nye hold i fransk”.
Vi har talt med skolens fransklærer, Viola Bang, der uddyber: ”Skolen vil ikke lave en tredeling mere, altså med to tyskhold og et franskhold pr. årgang. For at undgå lukning af fransk skulle eleverne næsten vælge 50/50, og det sker ikke på denne egn. Aktuelt er der således fransk på 5., 6., 7., 8. og 9. klasse. De eksisterende hold fortsætter til og med 9. klasse, men der kommer ikke nye hold.”
Skolens nuværende fransklærer har for tre år siden skiftet job til Skårup Skole (2-sporet skole fra 0. – 9. årgang) for netop at være primus motor for fransk og opbygningen af fransk, som blev indført på skolen i forbindelse med skolereformen. Fransk har således kørt fire år på Skårup skole. Skårup skole har desuden investeret i franskmaterialer til samtlige årgange, og for godt en måned siden blev ledelsen og sproglærerne enige om at forsøge med tysk og fransk i 4. klasse, altså et halvt år med hvert fag, så eleverne kan få sprogene ind under huden og derefter vælge det sprog, de gerne vil arbejde videre med indtil 9. klasse og sandsynligvis fortsætte med på deres ungdomsuddannelse.
I Svendborg kommune har flere skoler valgt at indføre fransk i forbindelse med skolereformen. Skolerne i byen har p.t. flere franskelever end på landet.
Skolen har fået ny skoleleder, Steen Christian Knutze, i januar 2018, der bl.a. i en pressemeddelelse udtaler: ”At skabe udvikling og resultater gennem nye tiltag motiverer mig, og jeg finder det meningsfuldt at skulle bidrage til at videreudvikle Skårup Skole og give personalet de bedst tænkelige udviklings- og udfoldelsesmuligheder og sammen med dem, skolebestyrelse og forældre skabe den bedst mulige skole for eleverne og lokalområdet”.
Skolens udviklings- og udfoldelsesmuligheder bliver nu bremset pga. Svendborgs økonomi.
Lad os opsummere:
Vi har en skole, der for fire år siden valgte at styrke fremmedsprogene ifm. skolereformen.
Vi har en engageret fransklærer, der skifter job for at bygge fransk op.
Vi har elever, der kan vælge mellem tysk og fransk og oplever, at sprog er vigtigt.
Vi har franskmaterialer indkøbt til samtlige årgange.
Vi har en skoleleder, der gerne vil udvikling.
Vi har tysk- og franskelever, der kan fortsætte med sproget på bl.a. Svendborg gymnasium.
Vi har en kommune, der skal spare penge og presser skolernes økonomi og hermed den
lokale sprogstrategi.
Lad os stille følgende spørgsmål:
Er det retfærdigt, at skolereformens sprogstrategi skal lade livet på Skårup Skole pga. kommunale økonomiske besparelser?
Er det fair, at eleverne svigtes? Elevdemokrati?
Er det i orden, at et udviklingsprojekt skal tilsidesættes, når der endog er en dedikeret og
dygtig fransklærer til stede?
Skal Skårups nye skoleleder ikke have lov til at udvikle og videreudvikle skolen i ro og mag?
Forslag:
Vi vil derfor bede Undervisningsministeren samt Forsknings- og Uddannelsesministeren vurdere, hvilket eller hvilke tiltag der kan iværksættes for at Skårup Skoles fremmedsprogsstrategi med både tysk og fransk kan fortsætte med at gro og udvikle sig; først og fremmest til glæde og gavn for eleverne og deres fortsatte liv og uddannelsesforløb.
Løsningsorienteret debat
Da vi er af den overbevisning, at der skal findes en løsning, således at fransk ikke udfases på Skårup Skole, vil vi gerne skabe debat.
Dette åbne brev vil derfor blive offentliggjort og i første omgang sendt til følgende aktører:
KL’s formand Jacob Bundsgaard
KL’s uddannelsesudvalg
Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal
Formanden for Skole og Forældre Mette With Hagensen
Svendborg kommune, Claus Sørensen (skoler)
Skårup Skole, skoleleder Steen Christian Knutzen
Fynske aviser bl.a. Ugeavisen Svendborg
Folkeskolen.dk
dr.dk
Fransklærerforeningens hjemmeside og FB-side
Den franske Ambassade
Referencer:
Ny aftale skal styrke samarbejde om sprog og uddannelse mellem Frankrig og Danmark
12. marts 2018:
https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/mar/180312-ny-aftale-skal-styrkesamarbejde-
om-sprog-og-uddannelse-mellem-frankrig-og-danmark
Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, Regeringen,
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, november 2017:
https://ufm.dk/publikationer/2017/strategi-for-styrkelse-af-fremmedsprog-iuddannelsessystemet
Steen Christian Knutzen bliver ny skoleleder på Skårup Skole. Han kommer fra Rasmus
Rask Skolen i Odense, hvor han er viceskoleleder:
https://www.fyens.dk/svendborg/Ny-skoleleder-til-Skaarup-Skole/artikel/3206236
forskningsminister Tommy Ahlers.
Hvidovre og Hellerup, 22. maj 2018
Christine Léturgie, formand for Fransklærerforeningen,
Karin Rosenbom, ansvarlig for Fransklærerforeningens folkeskolefraktion.
Elevers interesse for sprogundervisning spares væk udelukkende af økonomiske
årsager
Åbent brev til Undervisningsminister Merete Riisager og Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
Ifølge regeringens nationale sprogstrategi er sprog nøglen til at kunne begå sig i en global
verden samt forstå andre kulturer og samfund.
Undervisningsminister Merete Riisager og hendes franske ministerkollega Jean-Michel Blanquer har underskrevet en aftale, som skal styrke det sproglige og uddannelsesmæssige samarbejde mellem Frankrig og Danmark. Dette konkrete initiativ, der kom i stand i november 2017 samtidig med den nationale sprogstrategi, er, som Undervisningsministeriet skriver på sin hjemmeside ”i øvrigt i god tråd med Det Europæiske Råds beslutning fra december, der understreger vigtigheden i, at unge kan tale mindst to fremmedsprog.”
Fransklærerforeningen, der dækker samtlige niveauer for undervisning af fransk i Danmark, byder denne aftale velkommen.
Regeringen har desuden udmeldt, at den har brug for regioner og kommuners opbakning.
Et af den nationale sprogstrategis initiativer er således som følger:
• Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan der arbejdes med at styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og institutioner.
Regeringen opfordrer som nævnt kommunerne til at styrke fremmedsprogene.
Formålet med den nationale sprogstrategi er desuden at hjælpe de tiltag videre, som allerede er igangsat, ligesom der er behov for at implementere en række nye initiativer, der understøtter sammenhæng mellem uddannelsesudbud og efterspørgsel efter sprogkompetencer i Danmark.
Så langt så godt.
Imidlertid ser vi med bekymring, at økonomi får nogle kommuner til at skære ned på eller
helt udfase deres lokale sprogstrategi.
I den nationale sprogstrategi, november 2017, står der bl.a., at der konkret skal oprettes et
nationalt center for fremmedsprog, der skal understøtte udviklingen af de lokale sprogstrategier og indsatser heri.
Der er akut behov for, at regeringen og centeret tager stilling til, hvordan de vil hjælpe kommuner, der vælger at nedlægge deres sprogstrategi på grund af kommunale
besparelser.
Lad os derfor præsentere et aktuelt eksempel:
Skårup skoles ledelse, Svendborg kommune, har netop skrevet følgende i et nyhedsbrev til forældrene: ”Fransk som tilbudsfag udfases. Skårup skole har i en årrække udbudt fransk som tilbudsfag på lige fod med tysk. Til næste skoleår er der dog så få elever, der har valgt det, at vi ser os nødsaget til ikke at udbyde det, da Svendborg Kommune har stillet skolerne økonomiske udfordringer i udsigt. Derfor vil fransk blive udfaset. Det betyder, at de elever der allerede nu har fransk, stadig vil få det i resten af deres skoletid, men at der ikke oprettes nye hold i fransk”.
Vi har talt med skolens fransklærer, Viola Bang, der uddyber: ”Skolen vil ikke lave en tredeling mere, altså med to tyskhold og et franskhold pr. årgang. For at undgå lukning af fransk skulle eleverne næsten vælge 50/50, og det sker ikke på denne egn. Aktuelt er der således fransk på 5., 6., 7., 8. og 9. klasse. De eksisterende hold fortsætter til og med 9. klasse, men der kommer ikke nye hold.”
Skolens nuværende fransklærer har for tre år siden skiftet job til Skårup Skole (2-sporet skole fra 0. – 9. årgang) for netop at være primus motor for fransk og opbygningen af fransk, som blev indført på skolen i forbindelse med skolereformen. Fransk har således kørt fire år på Skårup skole. Skårup skole har desuden investeret i franskmaterialer til samtlige årgange, og for godt en måned siden blev ledelsen og sproglærerne enige om at forsøge med tysk og fransk i 4. klasse, altså et halvt år med hvert fag, så eleverne kan få sprogene ind under huden og derefter vælge det sprog, de gerne vil arbejde videre med indtil 9. klasse og sandsynligvis fortsætte med på deres ungdomsuddannelse.
I Svendborg kommune har flere skoler valgt at indføre fransk i forbindelse med skolereformen. Skolerne i byen har p.t. flere franskelever end på landet.
Skolen har fået ny skoleleder, Steen Christian Knutze, i januar 2018, der bl.a. i en pressemeddelelse udtaler: ”At skabe udvikling og resultater gennem nye tiltag motiverer mig, og jeg finder det meningsfuldt at skulle bidrage til at videreudvikle Skårup Skole og give personalet de bedst tænkelige udviklings- og udfoldelsesmuligheder og sammen med dem, skolebestyrelse og forældre skabe den bedst mulige skole for eleverne og lokalområdet”.
Skolens udviklings- og udfoldelsesmuligheder bliver nu bremset pga. Svendborgs økonomi.
Lad os opsummere:
Vi har en skole, der for fire år siden valgte at styrke fremmedsprogene ifm. skolereformen.
Vi har en engageret fransklærer, der skifter job for at bygge fransk op.
Vi har elever, der kan vælge mellem tysk og fransk og oplever, at sprog er vigtigt.
Vi har franskmaterialer indkøbt til samtlige årgange.
Vi har en skoleleder, der gerne vil udvikling.
Vi har tysk- og franskelever, der kan fortsætte med sproget på bl.a. Svendborg gymnasium.
Vi har en kommune, der skal spare penge og presser skolernes økonomi og hermed den
lokale sprogstrategi.
Lad os stille følgende spørgsmål:
Er det retfærdigt, at skolereformens sprogstrategi skal lade livet på Skårup Skole pga. kommunale økonomiske besparelser?
Er det fair, at eleverne svigtes? Elevdemokrati?
Er det i orden, at et udviklingsprojekt skal tilsidesættes, når der endog er en dedikeret og
dygtig fransklærer til stede?
Skal Skårups nye skoleleder ikke have lov til at udvikle og videreudvikle skolen i ro og mag?
Forslag:
Vi vil derfor bede Undervisningsministeren samt Forsknings- og Uddannelsesministeren vurdere, hvilket eller hvilke tiltag der kan iværksættes for at Skårup Skoles fremmedsprogsstrategi med både tysk og fransk kan fortsætte med at gro og udvikle sig; først og fremmest til glæde og gavn for eleverne og deres fortsatte liv og uddannelsesforløb.
Løsningsorienteret debat
Da vi er af den overbevisning, at der skal findes en løsning, således at fransk ikke udfases på Skårup Skole, vil vi gerne skabe debat.
Dette åbne brev vil derfor blive offentliggjort og i første omgang sendt til følgende aktører:
KL’s formand Jacob Bundsgaard
KL’s uddannelsesudvalg
Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal
Formanden for Skole og Forældre Mette With Hagensen
Svendborg kommune, Claus Sørensen (skoler)
Skårup Skole, skoleleder Steen Christian Knutzen
Fynske aviser bl.a. Ugeavisen Svendborg
Folkeskolen.dk
dr.dk
Fransklærerforeningens hjemmeside og FB-side
Den franske Ambassade
Referencer:
Ny aftale skal styrke samarbejde om sprog og uddannelse mellem Frankrig og Danmark
12. marts 2018:
https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/mar/180312-ny-aftale-skal-styrkesamarbejde-
om-sprog-og-uddannelse-mellem-frankrig-og-danmark
Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, Regeringen,
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, november 2017:
https://ufm.dk/publikationer/2017/strategi-for-styrkelse-af-fremmedsprog-iuddannelsessystemet
Steen Christian Knutzen bliver ny skoleleder på Skårup Skole. Han kommer fra Rasmus
Rask Skolen i Odense, hvor han er viceskoleleder:
https://www.fyens.dk/svendborg/Ny-skoleleder-til-Skaarup-Skole/artikel/3206236
Opslag d. 12. maj 2018
Åbent Brev fra GymSprog - Sammenslutning af sproglige foreninger i gymnasieskolen
Behov for justeringer med henblik på styrkelse af sprogfagene i gymnasieskolen
Til Folketingets Undervisningsudvalg d. 11.5.2018
Gymnasiereformen, som trådte i kraft i sommer, havde blandt andet som mål at få flere til at vælge sproglige studieretninger. Det er lykkedes på nogle gymnasier og ikke på andre. Det samlede billede ser desværre ikke ud til at pege i den rigtige retning, når det gælder en styrkelse af sprogfagene.
I GymSprog savner vi fokus på de store udfordringer for sprog, som ikke gør det attraktivt for elever at vælge sproglige studieretninger eller tilvælge sprog på de andre studieretninger i gymnasiet.
Derfor foreslår vi, at der løses op for strukturelle bindinger, så der bliver bedre mulighed for oprettelse af sproghold.
Derudover skal det sikres, at også små sproghold kan oprettes for at få en sproglig mangfoldighed – jf den nationale sprogstrategi, hvor man via en pulje kunne understøtte den sproglige mangfoldighed på alle skoler.
Vi vil meget gerne uddybe vore synspunkter og komme med en række konkrete forslag til justeringer, der kan styrke sprogenes position i gymnasieskolerne. Derfor håber vi, at I vil invitere os til foretræde for udvalget.
Mvh
GymSprog - Sammenslutning af sproglige foreninger i gymnasieskolen
Behov for justeringer med henblik på styrkelse af sprogfagene i gymnasieskolen
Til Folketingets Undervisningsudvalg d. 11.5.2018
Gymnasiereformen, som trådte i kraft i sommer, havde blandt andet som mål at få flere til at vælge sproglige studieretninger. Det er lykkedes på nogle gymnasier og ikke på andre. Det samlede billede ser desværre ikke ud til at pege i den rigtige retning, når det gælder en styrkelse af sprogfagene.
I GymSprog savner vi fokus på de store udfordringer for sprog, som ikke gør det attraktivt for elever at vælge sproglige studieretninger eller tilvælge sprog på de andre studieretninger i gymnasiet.
- Sprog bliver ikke anset som en hård kompetence.
- Sprogkompetencer sidestilles ikke med de naturvidenskabelige kompetencer.
- Derudover skaber strukturen med studieretninger med 2 A - niveau fag ikke meget plads til sprogfag på A-niveau (både begynder- og opgradering af fortsættersprog). Særligt begyndersprogene er pressede af denne binding.
Derfor foreslår vi, at der løses op for strukturelle bindinger, så der bliver bedre mulighed for oprettelse af sproghold.
Derudover skal det sikres, at også små sproghold kan oprettes for at få en sproglig mangfoldighed – jf den nationale sprogstrategi, hvor man via en pulje kunne understøtte den sproglige mangfoldighed på alle skoler.
Vi vil meget gerne uddybe vore synspunkter og komme med en række konkrete forslag til justeringer, der kan styrke sprogenes position i gymnasieskolerne. Derfor håber vi, at I vil invitere os til foretræde for udvalget.
Mvh
GymSprog - Sammenslutning af sproglige foreninger i gymnasieskolen
Opslag d. 11. maj 2018
Åbent brev fra Fransklærerforeningen til Folketingets undervisningsudvalg
Med den nye gymnasiereform 2017 var det et mål, at få flere elever til at vælge sprog. Her hvor det første år med den nye reform går på hæld, er det derfor tid til en vurdering af, hvorvidt det er lykkedes. I Fransklærerforeningen mener vi ikke, at reformen er nået i mål og fremsender på den baggrund følgende input til evalueringen.
Udfordringer
Fransklærerforeningen mener, at der er behov for justeringer i gymnasiesektoren og foreslår, at
I Fransklærerforeningen har vi gentagne gange italesat den udfordring, som særligt fransk har i folkeskolen. Derfor foreslår vi, at
Brobygning
Med folkeskolereformen blev det et mål at styrke det faglige niveau i sprogundervisningen ved at sikre lærerkræfter med linjefag i fransk, og den nationale sprogstrategis initiativ til en profillæreruddannelse går i samme retning.
Det er imidlertid en afgørende forudsætning, at der fortsat er studerende, som ønsker at uddanne sig i sprog. Her er både folkeskolen og gymnasiesektoren ved at komme i en situation, hvor det bliver svært at sikre at der fremover vil være nok uddannede fransklærere. Fraværet af en regulær koordinering af samarbejdet mellem folkeskolen og gymnasiesektoren er i så henseende et reelt problem.
Fransklærerforeningen foreslår derfor, at:
Vi opfordrer politikerne til at sikre, at vi i Danmark også i fremtiden har franskfagligt stærke studerende.
Christine Léturgie, Formand for Fransklærerforeningen.
Med den nye gymnasiereform 2017 var det et mål, at få flere elever til at vælge sprog. Her hvor det første år med den nye reform går på hæld, er det derfor tid til en vurdering af, hvorvidt det er lykkedes. I Fransklærerforeningen mener vi ikke, at reformen er nået i mål og fremsender på den baggrund følgende input til evalueringen.
Udfordringer
- Studieretningsudbuddet indbyder ikke til at vælge sprog men gør det til et negativt fravalg med argumentet om, at eleverne kan undgå matematik på B-niveau ved at vælge sprog.
- Internationalt interesserede elever på STX vælger samfundsfag A-niveau og Engelsk A-niveau men ikke 2. Fremmedsprog, som ellers netop praktiserer og ikke blot taler om internationalisering – globalisering og interkulturel forståelse.
- Fremmedsprogene er ikke obligatoriske fag i grundforløbet, hvorfor nogle elever først møder sprogene efter valg af studieretning.
- Nogle sprogklasser oprettes ikke, mens andre sammensættes på tværs af flere klasser og bliver meget store.
- Den nationale sprogstrategi er meget vag i forhold til gymnasiesektorens rolle. Hvordan inddrages gymnasiesektoren i dette arbejde?
- Den offentlige diskurs om sprog anerkender ikke sprog- og sprogbaseret kulturkundskab som en selvstændig kompetence. Det er afgørende for reformens succes, at vi i fællesskab (sektoren og politikerne) får italesat, hvad man kan med sprog, hvorfor sprog er vigtigt, og hvorfor sprogfag er spændende.
Fransklærerforeningen mener, at der er behov for justeringer i gymnasiesektoren og foreslår, at
- der stilles krav til gymnasierne om at tilbyde og oprette 2-3 studieretninger med sprog som 2./ 3. fremmedsprog på A-niveau – evt. med særligt tilskud samtidig med at de nuværende andre studieretningsmuligheder med fransk fastholdes også fremover.
- 2. og 3. fremmedsprog indgår i grundforløbet som obligatoriske fag ud over AP, så eleverne får mulighed for at træffe et kvalificeret valg både af studieretning og sprog som valgfag.
- der stilles krav til gymnasierne om oprettelse af sproghold ved minimum 10 elever - både ved opgradering fra A til B, men også ved de almindelige valghold fra 1.g.
- der ved hold på over 25 elever tilføres ekstra ressourcer.
- der stilles krav om genindførelse af 2. Fremmedsprog på HF som Fortsættersprog på c-niveau, og begyndersprog på B-niveau.
- erhvervsuddannelserne, især de merkantile erhvervsuddannelser og EUX sikres 2. Fremmedsprog i deres fagrække – særligt i lyset af erhvervslivets gentagne krav om dobbeltkompetencer. Det gælder også HTX.
- eleverne på de internationale studieretninger på HHX skal kunne vælge reelt mellem kulturforståelse og at hæve 2. Fremmedsprog til fortsætter A-niveau og ikke bare være tvunget til at have kulturforståelse som obligatorisk fag på tredje år.
- der sikres muligheder for opgradering af fortsættersprog fra B- til A-niveau.
I Fransklærerforeningen har vi gentagne gange italesat den udfordring, som særligt fransk har i folkeskolen. Derfor foreslår vi, at
- der stilles krav til alle kommuner om at udbyde fransk som obligatorisk 2. fremmedsprog = tilbudsfag fra 5. klasse for at sikre dels, at det ikke kun er i storbyerne, eleverne får muligheden, dels at også mindre hold oprettes.
- det sikres, at skoler, som udbyder fransk ikke kan nedlægge udbuddet uden godkendelse fra UVM. (Fransklærerforeningen er bekendt med sådanne eksempler.)
- det sikres, at eleverne i 7. klasse tilbydes valgfag i fransk med afsluttende prøve
- 2. fremmedsprog (herunder fransk) bør være et krav i 10. klasse.
- det sikres, at der også i fremtiden er et dækkende udbud af uddannede fransklærere.
Brobygning
Med folkeskolereformen blev det et mål at styrke det faglige niveau i sprogundervisningen ved at sikre lærerkræfter med linjefag i fransk, og den nationale sprogstrategis initiativ til en profillæreruddannelse går i samme retning.
Det er imidlertid en afgørende forudsætning, at der fortsat er studerende, som ønsker at uddanne sig i sprog. Her er både folkeskolen og gymnasiesektoren ved at komme i en situation, hvor det bliver svært at sikre at der fremover vil være nok uddannede fransklærere. Fraværet af en regulær koordinering af samarbejdet mellem folkeskolen og gymnasiesektoren er i så henseende et reelt problem.
Fransklærerforeningen foreslår derfor, at:
- koordinerede brobygningsinitiativer skal sikre, at eleverne oplever sammenhæng i deres sprogundervisning ved overgangen fra folkeskole til gymnasium.
- der fra politisk hold stilles krav til, at alle institutioner og kommuner udarbejder en strategi for, hvordan dette samarbejde sikres.
- der stilles krav til, at eleverne møder 2. og 3. fremmedsprog ved brobygningskurser i 8. og 9. klasse samt ved besøg på ungdomsuddannelser.
Vi opfordrer politikerne til at sikre, at vi i Danmark også i fremtiden har franskfagligt stærke studerende.
Christine Léturgie, Formand for Fransklærerforeningen.
Opslag d. 6. marts 2018
Bilateral aftale mellem det franske og det danske undervisningsministerium underskrevet d. 1. marts 2018.
på fransk Link 1 + Link 2 og på engelsk Link 1 + Link 2
på fransk Link 1 + Link 2 og på engelsk Link 1 + Link 2
Opslag d. 16. februar 2018
Læs følgende artikel om fransk og spansk i grundskolen
'Sproglig mangfoldighed i grundskolen – et nødvendigt afsæt for elevers og studerendes tilvalg af sprogfag i et fødekæde- og brobygningsperspektiv fra første skoledag – med fokus på fransk og spansk'
Af Annette Søndergaard Gregersen, lektor ph.d., Professionshøjskolen UCC
Læs hele artiklen på dette link Link
|
|
Opslag d. 5. oktober 2017
Læs artiklen fra Information d. 28. september 2017:
Fransk er et verdenssprog – men ikke i Danmark Link
Hvor følgende udtaler sig:
Nina Hauge Jensen, lektor / Steen Lembcke, lektor / Stephanie Kim Löbl, ph.d.-stipendiat / Steen Bille Jørgensen, lektor / Jan Juhl Lindschouw, lektor / Annette Søndergaard Gregersen, lektor. De underviser i fransk på hhv. Aarhus og Københavns Universitet og på Professionshøjskolerne VIA i Aarhus og UCC i København.
Opslag d. 30. september 2017
Læs artiklen fra Folkeskolen d. 25. sep. 2017:
Lektor: Mange fransklærere underviser ikke i fransk
Artikel af: Sebastian Bjerril
Det er ikke rigtigt, når skolelederformanden siger, at der er få fransklærere, lyder det fra lektor i fransk på læreruddannelsen. Hun henviser til, at tal fra Undervisningsministeriet viser, at mange uddannede slet ikke underviser i faget.
"Tallene modbeviser argumentet om, at der ikke er nogen fransklærere derude", lyder det fra lektor på læreruddannelsen Annette Søndergaard Gregersen. Hun har hjulpet flere skoler med at få kontakt til en uddannet fransklærer.
Læs artiklen på følgende Link
Lektor: Mange fransklærere underviser ikke i fransk
Artikel af: Sebastian Bjerril
Det er ikke rigtigt, når skolelederformanden siger, at der er få fransklærere, lyder det fra lektor i fransk på læreruddannelsen. Hun henviser til, at tal fra Undervisningsministeriet viser, at mange uddannede slet ikke underviser i faget.
"Tallene modbeviser argumentet om, at der ikke er nogen fransklærere derude", lyder det fra lektor på læreruddannelsen Annette Søndergaard Gregersen. Hun har hjulpet flere skoler med at få kontakt til en uddannet fransklærer.
Læs artiklen på følgende Link
Opslag d. 1. september 2017
Velkommen til Tine Brandt, som pr. 1. august 2017 er blevet vores nye fagkonsulent i fransk
Fransklærerforeningen vil gerne hermed byde Tine Brandt hjertelig velkommen som fagkonsulent for fransk.
Tine Brandt er jo i forvejen bekendt med en del af de opgaver, som hun nu får det overordnede ansvar for.
Tine Brandt underviser således i dag på KVUC i fransk og spansk. Hun har tidligere igennem en årrække været medlem af Fransklærerforeningens bestyrelse, ligesom hun har deltaget i udviklingen af materiale til nogle af Fransklærerforeningens kurser.
Endelig har Tine Brandt været medlem af den skriftlige opgavekommission i fransk.
Vi i Fransklærerforeningen glæder os meget til et åbent og frugtbart samarbejde med vores nye fagkonsulent og ønsker Tine Brandt al mulig held og lykke med det forestående arbejde.
Hjertelig velkommen
På vegne af Fransklæreforeningens bestyrelse
Christine Léturgie
Formand for Fransklærerforeningen
Opslag d. 1. september 2017
Åbent takkebrev i anledning af Lene Kirk-Sørensens fratræden som fagkonsulent for fransk
Kære Lene Kirk-Sørensen
Vi i Fransklærerforeningen vil gerne takke dig for de mange år, du har været fagkonsulent for fransk. Du startede som fagkonsulent men for spansk hhx helt tilbage i december 1999. Få år efter fik du også spansk stx, som jo fylder meget, og så fulgte kulturforståelse. De sidste seks år blev det til en udvidelse som fagkonsulent for de romanske sprog, altså en tilføjelse af fransk og italiensk, og i en forsøgsperiode også portugisisk.
Vi har været meget glade for at have dig som fagkonsulent i fransk, for dit engagement og din deltagelse i diverse møder for fransklærere, herunder senest i årsmødet for HHX.
Vi vil især gerne takke dig for det store arbejde, du har udført for at få den nye skriftlige eksamensform indført. Vi er sikre på, at denne nye skriftlige opgaveform, som har fokus på kommunikativ sprogundervisning, vil motivere vore elever i sprogindlæringen og gøre dem endnu dygtigere.
Din tid som fagkonsulent har indeholdt mange spændende opgaver, heraf senest ændringerne i læreplanerne, hvor du har trukket på en bred vifte af viden, herunder Fransklærerforeningens. Samarbejde og lydhørhed har været nogle af dine fineste kompetencer. Du har altid været åben for input fra fransklæreren på gulvet, og du har også været god til at trække på ekspertgrupper i fransk for at få inspiration til det arbejde, du skulle udføre og de beslutninger, du skulle træffe.
Det har vi sat stor pris på.
Endelig takker vi for et meget åbent og inspirerende samarbejde i forbindelse med udvikling og afholdelse af Fransklærerforeningens landsdækkende kurser for sprogfagene fransk, spansk og italiensk.
Tak for din store indsats og al mulig held og lykke i dit fremtidige virke.
På vegne af Fransklærerforeningen
Christine Léturgie
Kære Lene Kirk-Sørensen
Vi i Fransklærerforeningen vil gerne takke dig for de mange år, du har været fagkonsulent for fransk. Du startede som fagkonsulent men for spansk hhx helt tilbage i december 1999. Få år efter fik du også spansk stx, som jo fylder meget, og så fulgte kulturforståelse. De sidste seks år blev det til en udvidelse som fagkonsulent for de romanske sprog, altså en tilføjelse af fransk og italiensk, og i en forsøgsperiode også portugisisk.
Vi har været meget glade for at have dig som fagkonsulent i fransk, for dit engagement og din deltagelse i diverse møder for fransklærere, herunder senest i årsmødet for HHX.
Vi vil især gerne takke dig for det store arbejde, du har udført for at få den nye skriftlige eksamensform indført. Vi er sikre på, at denne nye skriftlige opgaveform, som har fokus på kommunikativ sprogundervisning, vil motivere vore elever i sprogindlæringen og gøre dem endnu dygtigere.
Din tid som fagkonsulent har indeholdt mange spændende opgaver, heraf senest ændringerne i læreplanerne, hvor du har trukket på en bred vifte af viden, herunder Fransklærerforeningens. Samarbejde og lydhørhed har været nogle af dine fineste kompetencer. Du har altid været åben for input fra fransklæreren på gulvet, og du har også været god til at trække på ekspertgrupper i fransk for at få inspiration til det arbejde, du skulle udføre og de beslutninger, du skulle træffe.
Det har vi sat stor pris på.
Endelig takker vi for et meget åbent og inspirerende samarbejde i forbindelse med udvikling og afholdelse af Fransklærerforeningens landsdækkende kurser for sprogfagene fransk, spansk og italiensk.
Tak for din store indsats og al mulig held og lykke i dit fremtidige virke.
På vegne af Fransklærerforeningen
Christine Léturgie
Opslag d. 1. december 2016
Stort tillykke til Lisbeth Verstraete-Hansen med den flotte udmærkelse og pris
Mandag 14. november modtog Lisbeth Verstraete-Hansen Hedorfs Fonds Forskningspris for Virksomhedskommunikation og Sprog. Lisbeth modtog den sammen med sin mangeårige forskningskollega Mette Skovgaard Andersen fra CBS. Prisen blev overrakt ved et arrangement i Carsberg Akademi. Med prisen fulgte kr. 50.000,-. Overrækkelsen blev efterfulgt af en debat om virksomhedernes internationale kommunikation.
Priserne blev motiveret af Per Lindegaard Hjorth, formand for Forbundet Kommunikation og Sprog. Han sagde bl.a. følgende: ”Begge prismodtagere er ikke blot fremragende forskere, men også formidable formidlere. Og i så mange forhold i livet var det forhold, at to så stærke profiler mødtes på CBS, anledningen til et flerårigt samarbejde om at sætte fremmedsprog på dagsordenen”
Hedorfs Fonds Forskningspris for Virksomhedskommunikation og Sprog er blevet uddelt hvert andet år siden 1994. I år er det første gang, at prisen er tildelt en forsker fra Københavns Universitet. Se de tidligere modtagere på www.hedorf.dk/modtager.htm
Du kan læse mere om arrangementet på hjemmesiden for Kommunikation og Sprog.
Priserne blev motiveret af Per Lindegaard Hjorth, formand for Forbundet Kommunikation og Sprog. Han sagde bl.a. følgende: ”Begge prismodtagere er ikke blot fremragende forskere, men også formidable formidlere. Og i så mange forhold i livet var det forhold, at to så stærke profiler mødtes på CBS, anledningen til et flerårigt samarbejde om at sætte fremmedsprog på dagsordenen”
Hedorfs Fonds Forskningspris for Virksomhedskommunikation og Sprog er blevet uddelt hvert andet år siden 1994. I år er det første gang, at prisen er tildelt en forsker fra Københavns Universitet. Se de tidligere modtagere på www.hedorf.dk/modtager.htm
Du kan læse mere om arrangementet på hjemmesiden for Kommunikation og Sprog.
Opslag d. 1. december 2016
Tillykke til de faglige foreninger med GL-prisen 2016
Gymnasieskolernes Lærerforening har i dag, den 28. november 2016, på sit repræsentantskabsmøde uddelt GL-prisen 2016 til de faglige foreninger.
Se hele artiklen: GL-prisen 2016 går til de faglige foreninger
Se talen her: Link
Opslag d. 16. oktober 2016
Referat af Debatarrangement om Sprogfagenes Værdi på KUA d. 28./9.
Af Caroline Arp, Stud.cand.mag. i fransk på KU, Studenterrepræsentant i Fransk Alumneforening
Onsdag d. 28. september kl. 19 afholdte alumneforeningerne for fransk, italiensk, spansk og tysk et debatarrangement på Københavns Universitet med hovedformålet at italesætte behovet for fremmedsprogsfagene.
Første del af arrangementet bestod af fem oplæg om vigtigheden af sprogfagene, hvor repræsentanter med faglig baggrund fra henholdsvis fransk, italiensk, spansk og tysk gav deres faglige og personlige syn på, hvorfor dét at beherske et 2. fremmedsprog er vigtigt. De fem oplægsholdere var:
- Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet
- Irma Kobæk, formand for Spansklærerforeningen og lektor ved Roskilde Katedralskole
- Camilla Stendevad Christensen, European Buyer hos PPG Industries
- Carina Graversen, tolk og translatør i italiensk i Alpha Lingua
- Petra Daryai-Hansen, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, og docent ved Professionshøjskolen UCC
Efter fem spændende og forskellige oplæg, samt en kort pause var tre forskellige uddannelses- og forskningsordførere inviteret, Mette Reissmann (Socialdemokratiet), Henrik Dahl (Liberal Alliance) og Jacob Mark (SF). Under ledelse af institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Jørn Boisen, var sprogdebatten åben, og både politikere, oplægsholdere og publikum tog aktivt del i denne.
Der blev diskuteret alt fra Fremdriftsreformen til SU-besparelser, og i forhold til bevarelse af sprogfagene var debatten blandt andet omkring, hvordan man undgår lukning af de små sprogstudier, og hvordan en sådan vedtægt ikke kan gennemføres på baggrund af beregning i kroner og øre.
Vigtigst af alt gav alle de tre politiske ordførere udtryk for, at oplæggene havde overrasket dem positivt, og at de i høj grad var blevet bekræftet i, at fremmedsprogsfagene er nødvendige og vigtige.
Arrangementet var uden tvivl en succes, da ønsket om at kaste lys over anvendeligheden i det at have kommunikative kompetencer på et fremmedsprog lykkedes, alt imens de mere end 200 fremmødte engagerede sig i debatten. Nu vil tiden vise, om det er lykkes at vinde gehør blandt de politiske beslutningstagere. Desuden er der blevet knyttet stærke bånd alumneforeningerne imellem, som uden tvivl vil bidrage til mere samarbejde fremadrettet.
Læs mere om franskfaglige arrangementer og Fransk Alumneforening på vores Facebookside: www.facebook.com/franskalumneforening eller kontakt os på mail franskalumne@hotmail.com
Første del af arrangementet bestod af fem oplæg om vigtigheden af sprogfagene, hvor repræsentanter med faglig baggrund fra henholdsvis fransk, italiensk, spansk og tysk gav deres faglige og personlige syn på, hvorfor dét at beherske et 2. fremmedsprog er vigtigt. De fem oplægsholdere var:
- Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet
- Irma Kobæk, formand for Spansklærerforeningen og lektor ved Roskilde Katedralskole
- Camilla Stendevad Christensen, European Buyer hos PPG Industries
- Carina Graversen, tolk og translatør i italiensk i Alpha Lingua
- Petra Daryai-Hansen, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, og docent ved Professionshøjskolen UCC
Efter fem spændende og forskellige oplæg, samt en kort pause var tre forskellige uddannelses- og forskningsordførere inviteret, Mette Reissmann (Socialdemokratiet), Henrik Dahl (Liberal Alliance) og Jacob Mark (SF). Under ledelse af institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Jørn Boisen, var sprogdebatten åben, og både politikere, oplægsholdere og publikum tog aktivt del i denne.
Der blev diskuteret alt fra Fremdriftsreformen til SU-besparelser, og i forhold til bevarelse af sprogfagene var debatten blandt andet omkring, hvordan man undgår lukning af de små sprogstudier, og hvordan en sådan vedtægt ikke kan gennemføres på baggrund af beregning i kroner og øre.
Vigtigst af alt gav alle de tre politiske ordførere udtryk for, at oplæggene havde overrasket dem positivt, og at de i høj grad var blevet bekræftet i, at fremmedsprogsfagene er nødvendige og vigtige.
Arrangementet var uden tvivl en succes, da ønsket om at kaste lys over anvendeligheden i det at have kommunikative kompetencer på et fremmedsprog lykkedes, alt imens de mere end 200 fremmødte engagerede sig i debatten. Nu vil tiden vise, om det er lykkes at vinde gehør blandt de politiske beslutningstagere. Desuden er der blevet knyttet stærke bånd alumneforeningerne imellem, som uden tvivl vil bidrage til mere samarbejde fremadrettet.
Læs mere om franskfaglige arrangementer og Fransk Alumneforening på vores Facebookside: www.facebook.com/franskalumneforening eller kontakt os på mail franskalumne@hotmail.com
Opslag d. 15. september 2016
Vigtigt Nyt fra bestyrelsen :
Om konsekvenser for fransk efter reformen
Om konsekvenser for fransk efter reformen
Franskfagets muligheder for at deltage i studieretninger efter reformen
Fransk står på papiret stærkt med reformen. Fortsætter og begynder fransk ligestilles i forhold til studieretninger. (det samme gælder for tysk)
Hvad valgfag angår kan fortsætter sprog vælges på B og opgraderes til A, begyndersprog skal vælges på A. (dog ser det ud til, at naturvidenskabselever med 3 A fag stadig kan stoppe på B niveau.)
Både fransk fortsætter og begynder A kan indgå i en del studieretninger:
På STX
- I en samfundsfaglig studieretning med samf A,
- I en sproglig studieretning med eng A og et andet fremmedsprog på AB eller C niveau (fransk kan også være dette sprog, sammen med tysk på A)
- I en sproglig studieretning med eng A og samf B
- I en kunstnerisk studieretning med fx musik A
På HHX
- I en studieretning med international økonomi A
- I en studieretning med Afsætning A
- I en studieretning med et sprogfag (begynder/ fortsætter) på A og et andet sprogfag på ABC (fortsættersprog)/ AB (begyndersprog)
Det giver jo mange gode muligheder for, at der kan komme flere elever med fransk i studieretningerne. Og i det hele taget flere elever med sprog, hvilket blandt andet er et formål med reformen.
Det kan vi jo kun være glade for.
Det forudsætter dog, at institutionerne udbyder disse studieretninger, og at eleverne vælger dem.
Der er i det nuværende lovforslag, som kom i høring fredag d. 26.8.16 ikke noget krav om, hvilke af de studieretninger (for STX 18 og for HHX 13), som SKAL oprettes.
Derfor er der en stor opgave i ude på gymnasierne at sikre, at nogle af de studieretninger, hvor eleverne kan vælge fransk, faktisk udbydes og oprettes.
Der er med reformen åbnet mulighed for at samlæse hold på samme niveau (dvs. man kan læse et studieretningshold med et alm valghold – fx Fr begynder A). Det er klart, at det kan skabe nogle problemer i forhold til at indgå i studieretningsforløb, men det giver mulighed for at små studieretningshold kan blive en realitet i papegøjeklasser.
Eleverne skal inden uddannelsesstart angive, hvilket sprog, de ønsker at have (alle skal have min 1 sprog udover engelsk) – fortsætter eller begynder.
Men studieretningerne skal de først vælge efter intro-forløbet, hvor de studieretninger, som institutionen vælger at udbyde skal introduceres – dette giver lejlighed til at vise eleverne, hvad sprogfagene kan i en studieretning.
Der skulle med de forsøg, som er lavet med introforløb være gode erfaringer med, at det kan få flere elever til at tilvælge en studieretning som indeholder sprog.
Men hvis eleverne skal have mulighed for at vælge en studieretning med sprog/ fransk, skal vi have ledelserne til at udbyde og oprette dem. Her må I – lærerne på skolerne - på banen. Der skal indberettes studieretningsudbud i løbet af oktober/ november fra alle skoler. Derfor er det vigtigt at komme på banen overfor de lokale ledelser på skolerne med argumenterne for at oprette studieretninger, hvor sprog og for vores vedkommende fransk indgår.
Fransklærerforeningen har arbejdet for og vil forsætte arbejdet med at sikre, at fransk står stærkt i det danske uddannelsessystem.
Vi håber, at der fremover vil være flere, som reelt har mulighed for at vælge fransk i grundskolen, hvor fransk jo nu er en mulighed fra 5. klasse. Vi håber også, at der også i gymnasiet fremover vil være flere elever, som får mulighed for at vælge fransk i studieretning og som får mulighed for at opgradere fortsætter B til A.
Den nationale sprogstrategi er forventet til januar 2017. Forhåbentlig vil den også styrke mulighederne for sprog fremover i både grundskole, gymnasium og på de videregående uddannelser. Fransk vil forhåbentlig også i fremtiden være et sprog, som mange danskere har kendskab til og taler.
Udkast til lovforslag kan læses her:
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59746
God arbejdslyst
Mvh
Christine Léturgie
Formand for Fransklærerforeningen
Fransk står på papiret stærkt med reformen. Fortsætter og begynder fransk ligestilles i forhold til studieretninger. (det samme gælder for tysk)
Hvad valgfag angår kan fortsætter sprog vælges på B og opgraderes til A, begyndersprog skal vælges på A. (dog ser det ud til, at naturvidenskabselever med 3 A fag stadig kan stoppe på B niveau.)
Både fransk fortsætter og begynder A kan indgå i en del studieretninger:
På STX
- I en samfundsfaglig studieretning med samf A,
- I en sproglig studieretning med eng A og et andet fremmedsprog på AB eller C niveau (fransk kan også være dette sprog, sammen med tysk på A)
- I en sproglig studieretning med eng A og samf B
- I en kunstnerisk studieretning med fx musik A
På HHX
- I en studieretning med international økonomi A
- I en studieretning med Afsætning A
- I en studieretning med et sprogfag (begynder/ fortsætter) på A og et andet sprogfag på ABC (fortsættersprog)/ AB (begyndersprog)
Det giver jo mange gode muligheder for, at der kan komme flere elever med fransk i studieretningerne. Og i det hele taget flere elever med sprog, hvilket blandt andet er et formål med reformen.
Det kan vi jo kun være glade for.
Det forudsætter dog, at institutionerne udbyder disse studieretninger, og at eleverne vælger dem.
Der er i det nuværende lovforslag, som kom i høring fredag d. 26.8.16 ikke noget krav om, hvilke af de studieretninger (for STX 18 og for HHX 13), som SKAL oprettes.
Derfor er der en stor opgave i ude på gymnasierne at sikre, at nogle af de studieretninger, hvor eleverne kan vælge fransk, faktisk udbydes og oprettes.
Der er med reformen åbnet mulighed for at samlæse hold på samme niveau (dvs. man kan læse et studieretningshold med et alm valghold – fx Fr begynder A). Det er klart, at det kan skabe nogle problemer i forhold til at indgå i studieretningsforløb, men det giver mulighed for at små studieretningshold kan blive en realitet i papegøjeklasser.
Eleverne skal inden uddannelsesstart angive, hvilket sprog, de ønsker at have (alle skal have min 1 sprog udover engelsk) – fortsætter eller begynder.
Men studieretningerne skal de først vælge efter intro-forløbet, hvor de studieretninger, som institutionen vælger at udbyde skal introduceres – dette giver lejlighed til at vise eleverne, hvad sprogfagene kan i en studieretning.
Der skulle med de forsøg, som er lavet med introforløb være gode erfaringer med, at det kan få flere elever til at tilvælge en studieretning som indeholder sprog.
Men hvis eleverne skal have mulighed for at vælge en studieretning med sprog/ fransk, skal vi have ledelserne til at udbyde og oprette dem. Her må I – lærerne på skolerne - på banen. Der skal indberettes studieretningsudbud i løbet af oktober/ november fra alle skoler. Derfor er det vigtigt at komme på banen overfor de lokale ledelser på skolerne med argumenterne for at oprette studieretninger, hvor sprog og for vores vedkommende fransk indgår.
Fransklærerforeningen har arbejdet for og vil forsætte arbejdet med at sikre, at fransk står stærkt i det danske uddannelsessystem.
Vi håber, at der fremover vil være flere, som reelt har mulighed for at vælge fransk i grundskolen, hvor fransk jo nu er en mulighed fra 5. klasse. Vi håber også, at der også i gymnasiet fremover vil være flere elever, som får mulighed for at vælge fransk i studieretning og som får mulighed for at opgradere fortsætter B til A.
Den nationale sprogstrategi er forventet til januar 2017. Forhåbentlig vil den også styrke mulighederne for sprog fremover i både grundskole, gymnasium og på de videregående uddannelser. Fransk vil forhåbentlig også i fremtiden være et sprog, som mange danskere har kendskab til og taler.
Udkast til lovforslag kan læses her:
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59746
God arbejdslyst
Mvh
Christine Léturgie
Formand for Fransklærerforeningen
Opslag d. 24. juni 2016
Obligatoriske 1. og 2. fremmedsprog i folkeskolen – en succeshistorie om sproglig mangfoldighed?
Af lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, Læreruddannelsen UCC.
Opsummering af det centrale indhold i denne tekst: en stor undren over en monosproglig udmelding fra udenrigsminister Kristian Jensen (V), hvor jeg på folkeskolen.dk kan læse, ministeren i weekenden præsenterede regeringens tysklandsstrategi på Folkemødet. ”Tysk skal styrkes i folkeskolen, på læreruddannelsen og i efteruddannelsen af lærerne” med referencer til Danmarks samhandel med Tyskland. Iflg. journalist Pernille Aisinger give ministeren udtryk for en nødvendig satsning på tyskfaget fra grundskole til universitet og siger: "Tyskundervisningen i folkeskolen var ikke af den kvalitet, vi gerne ville have. Når den ikke er så interessant, er der færre, der vælger det, færre studerende gør, at universiteterne må lukke fagene. Vi skal have skabt den positive spiral - helt ned i folkeskolen. Ved at tysklærerne får nogle bedre værktøjer, får bedre efteruddannelse, og at dem, der kommer ud og underviser, har tysk som linjefag, så de ved, hvad det er, der kan gøre tysk mere interessant, end mange af os oplevede i grundskolen", svarede han.
Er en politisk underkendelse af et fags faglige niveau grundlag for en særlig politisk satsning?
Læs hele artiklen her
Af lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, Læreruddannelsen UCC.
Opsummering af det centrale indhold i denne tekst: en stor undren over en monosproglig udmelding fra udenrigsminister Kristian Jensen (V), hvor jeg på folkeskolen.dk kan læse, ministeren i weekenden præsenterede regeringens tysklandsstrategi på Folkemødet. ”Tysk skal styrkes i folkeskolen, på læreruddannelsen og i efteruddannelsen af lærerne” med referencer til Danmarks samhandel med Tyskland. Iflg. journalist Pernille Aisinger give ministeren udtryk for en nødvendig satsning på tyskfaget fra grundskole til universitet og siger: "Tyskundervisningen i folkeskolen var ikke af den kvalitet, vi gerne ville have. Når den ikke er så interessant, er der færre, der vælger det, færre studerende gør, at universiteterne må lukke fagene. Vi skal have skabt den positive spiral - helt ned i folkeskolen. Ved at tysklærerne får nogle bedre værktøjer, får bedre efteruddannelse, og at dem, der kommer ud og underviser, har tysk som linjefag, så de ved, hvad det er, der kan gøre tysk mere interessant, end mange af os oplevede i grundskolen", svarede han.
Er en politisk underkendelse af et fags faglige niveau grundlag for en særlig politisk satsning?
Læs hele artiklen her
Opslag d. 30. maj 2016
Fransk forsvinder fra Esbjergs skoler
Det er kun på en af 25 afdelinger i Esbjerg Kommune, at eleverne kan vælge fransk som andet fremmedsprog. Det skyldes tyske traditioner, og at det er svært at få kvalificerede fransklærere.
Læs hele den spændende artikel her : Link
Artikel af journalist Søren Eibye Svenstrup fra Jydske Vestkysten
Publiceret 22. maj 2016 kl. 22:30 i Jydske Vestkysten
Opslag d. 20 maj 2015
Sproglærere: Reform vil give færre sprog
For få sprog er prioriteret i regeringens gymnasieudspil, lyder kritikken fra fremmedsprogslærerne. De mener, at den sproglige mangfoldighed er truet.
Læs interviewet med medlemmerne af Tænketanken på Gymnasieskolens hjemmeside :
http://gymnasieskolen.dk/sprogl%C3%A6rere-reform-vil-give-f%C3%A6rre-sprog
For få sprog er prioriteret i regeringens gymnasieudspil, lyder kritikken fra fremmedsprogslærerne. De mener, at den sproglige mangfoldighed er truet.
Læs interviewet med medlemmerne af Tænketanken på Gymnasieskolens hjemmeside :
http://gymnasieskolen.dk/sprogl%C3%A6rere-reform-vil-give-f%C3%A6rre-sprog
Opslag d. 16. maj 2016
Pressemeddelelse vedrørende Fransk i Folkeskolen
Forfattet af ph.d. og lektor i fransk på Professionshøjskolen UCC, Annette Søndergaard Gregersen
Publiceret på UCC s hjemmeside
Jyske og fynske skolelever kan ikke vælge fransk
To ud af tre folkeskoler med fransk på skoleskemaet ligger i Region Hovedstaden. Det er ikke godt nok, mener ph.d. og lektor i fransk på Professionshøjskolen UCC, Annette Søndergaard Gregersen. Hun opfordrer kommuner og skoler landet over til at at ’oppe sig’, så flere danske børn får valget mellem at lære tysk og fransk.
Læs hele pressemeddelelsen her Link
Vigtigt !
Læs også artikler om fransk og sprog i folkeskolen i UCC Magasin. Link
f.eks. følgende artikel:
Kom nu op på hesten
Kun hver sjette folkeskole tilbyder eleverne fransk. Mangel på fransklærere er en dårlig undskyldning, fastslår lektor på UCC Annette Søndergaard Gregersen, der peger på, at fransk globalt set er lige så vigtigt at kunne som engelsk. Link
Forfattet af ph.d. og lektor i fransk på Professionshøjskolen UCC, Annette Søndergaard Gregersen
Publiceret på UCC s hjemmeside
Jyske og fynske skolelever kan ikke vælge fransk
To ud af tre folkeskoler med fransk på skoleskemaet ligger i Region Hovedstaden. Det er ikke godt nok, mener ph.d. og lektor i fransk på Professionshøjskolen UCC, Annette Søndergaard Gregersen. Hun opfordrer kommuner og skoler landet over til at at ’oppe sig’, så flere danske børn får valget mellem at lære tysk og fransk.
Læs hele pressemeddelelsen her Link
Vigtigt !
Læs også artikler om fransk og sprog i folkeskolen i UCC Magasin. Link
f.eks. følgende artikel:
Kom nu op på hesten
Kun hver sjette folkeskole tilbyder eleverne fransk. Mangel på fransklærere er en dårlig undskyldning, fastslår lektor på UCC Annette Søndergaard Gregersen, der peger på, at fransk globalt set er lige så vigtigt at kunne som engelsk. Link
Opslag d. 9. maj 2016
Stort tillykke til Leon Aktor for udnævnelsen til
Chevalier dans l'Ordre des Palmes Académiques
Chevalier dans l'Ordre des Palmes Académiques
Leon Aktor, fungerende formand for Folkeskolefraktionen blev fredag d. 29.4.2016 af den franske stat udnævnt til "Chevalier dans l'Ordre des Palmes Académiques" på den franske ambassade. Han modtog den fine orden for sit stor arbejde for fransk sprog i Danmark.
Fransklærerforeningen var med til at fejre Léon ved den fine overrækkelse og reception på ambassaden, hvor Thierry Robert fra Institut Français holdt tale.
Fransklærerforeningen ønsker Léon stort tillykke med ordenen og tak for det store arbejde, som vi stadig nyder godt af i foreningen og i bestyrelsesarbejdet.
Formand for franklærerforeningen Christine Leturgie
Se billederne fra ceremonien !
Fransklærerforeningen var med til at fejre Léon ved den fine overrækkelse og reception på ambassaden, hvor Thierry Robert fra Institut Français holdt tale.
Fransklærerforeningen ønsker Léon stort tillykke med ordenen og tak for det store arbejde, som vi stadig nyder godt af i foreningen og i bestyrelsesarbejdet.
Formand for franklærerforeningen Christine Leturgie
Se billederne fra ceremonien !
Opslag d. 19. april 2016
Indlæg af Karen Schumacker vedr. debat om den nye gymnasiereform
Gymnasieudspil fejler på fremmedsprogtir, 19/04/2016 - 10:34
Med sit nye udspil til en gymnasiereform vil regeringen styrke sprogområdet. Men udspillet har en række problemer, som risikerer at medføre det modsatte resultat.
Regeringen lægger i sit udspil til gymnasiereform op til en styrkelse af undervisningen i fremmedsprog og ønsker blandt andet, at flere elever vælger flere sprog, gerne på et højere niveau. Desuden vil regeringen udvikle en national sprogstrategi, som skal stimulere interessen for fremmedsprog og sikre en bedre sammenhæng i undervisningen mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Det er selvsagt sød musik i en sproglærers ører.
Men sådan som udspillet er formuleret, er der stor risiko for at de fine ambitioner ikke bliver indfriet. Engelsk er ganske vist fortsat stærkt repræsenteret som det første fremmedsprog. Her videreføres strukturen fra den allerede gældende studieordning. Det er målsætningerne for 2. fremmedsprog, som kan risikere at løbe ind i problemer.
I dag bliver 2. fremmedsprog (i denne sammenhæng: tysk, fransk og spansk) udbudt på hhv. A- og B-niveau i størstedelen af fagpakkerne i det almene gymnasium og er dermed meget udbredt. I studieåret 2014/2015 blev de tre sprogfag læst af i alt ca. 80.000 elever, fordelt med knap 37.000 på A-niveau og knap 44.000 på B-niveau.
Regeringen ønsker med sit udspil blandt andet at reducere de mange studieretningsforløb fra ca. 300 totalt set til 18 centralt fastlagte studieretninger i det almene gymnasium. Formålet er at lette de studerendes valg og sikre den direkte adgang til en videregående uddannelse. De 18 studieretninger i det almene gymnasium har to til tre centralt fastlagte fag, som med enkelte udtagelser alle er på A-niveau. Det er her, udfordringerne begynder.
De små sprog som femte A-niveau fag
Hvis man i regeringens udspil ser på studieretningerne i det sproglige hovedområde, så findes der en meget fleksibel studieretning med tre sprog: engelsk A og to øvrige sprog, hvoraf mindst det ene skal være på A-niveau. Her der således mulighed for at læse 2. fremmedsprog som det fjerde A-niveau fag, fx tysk, fortsætter- eller begynderfransk eller spansk. Så langt, så godt.
De øvrige studieretninger i det sproglige hovedområde har enten latin og græsk på A-niveau eller engelsk og fortsætter tysk/fransk på A-niveau. På disse studieretninger vil ønsket om begynderfransk eller spansk (eller kinesisk for den sags skyld) på A-niveau medføre, at den studerende får fem A-niveau fag. Ifølge uddannelsesstatistik.dk havde under 0,5% af de studerende, der tog en studentereksamen i 2015, fem A-niveau fag. Det forekommer i denne situation langt mere sandsynligt, at de studerende vil foretrække B-niveau for begynderfransk og spansk.
Samme begrænsninger, altså at begynderfransk og spansk på A-niveau vil blive det femte A-niveau fag og dermed sandsynligvis fravalgt til fordel for B-niveau versionen, gør sig gældende på alle studieretninger inden for samfunds-videnskab og kunst.
På området naturvidenskab findes der studieretningsforløb med kun ét A-niveau fag. Det giver mulighed for at læse et sprog på A-niveau uden at nå op på fem A-niveau fag. Det er dog næppe inden for det naturvidenskabelige område, at regeringen tænker sine sprogfagsambitioner forankret.
Tilbage står, at de mindre sprogfag begynderfransk og spansk vil stå stærkt svækket i den nye studieordning, simpelthen fordi de to fag fremadrettet - på grund af strukturen for de centralt fastlagte studieretningsforløb – generelt vil blive udbudt i et mindre omfang, end det sker i dag. Som følge heraf vil disse fag blive valgt på et lavere niveau end i dag, nemlig C- eller B-niveau i stedet for A-niveau.
Regional skævvridning af faget fransk
Særligt for begynderfransk vil udspillet resultere i en regional skævvridning af faget, idet der er afgørende forskel på fagets udbredelse i Region Hovedstaden og i resten af landet. Uden for hovedstaden læses fransk som begyndersprog på A-niveau af ca. 80 % af eleverne (kilde: uddannelsesstatistik.dk). Årsagen til dette er, at folkeskolerne uden for Storkøbenhavn stort set negligerer fransk, selv om alle skoler har mulighed for at udbyde faget fra femte klasse. Det sker bare kun i meget begrænset omfang. I Hovedstaden læses fransk derimod på fortsætterniveau af ca. 95 % af eleverne.
Med regeringens udspil vil begynderfransk på A-niveau med stor sandsynlighed opleve en kraftig reduktion i antal elever. Det vil sætte faget fransk alvorligt tilbage i de fire regioner uden for Hovedstaden og indvirke negativt, dels på fødekæden i forhold til folkeskolen, og dels i forhold til søgningen til faget på universiteterne i provinsen.
Der skal derfor lyde en opfordring til politikerne om skabe grundlaget for en reel styrkelse af de små sprogfag. Det kunne blandt andet ske ved at tillade begyndersprog i større omfang på studieretningsområdet sprog, fx i forbindelse med samfundsfag, men også på studieretningsområderne kunst og samfundsfag.
Det er som allerede sagt meget positivt, at regeringen vil styrke undervisningen i fremmedsprog. Det er i den forbindelse en forudsætning for succes, at de højere faglige krav til sprogfagene indføres i takt med indsatsen for at styrke fødekæden på området, og at det sker i hele landet.
Karen Schumacker
Lektor i fransk på Vestfyns Gymnasium
Regionsrepræsentant for faget fransk på Fyn
Med sit nye udspil til en gymnasiereform vil regeringen styrke sprogområdet. Men udspillet har en række problemer, som risikerer at medføre det modsatte resultat.
Regeringen lægger i sit udspil til gymnasiereform op til en styrkelse af undervisningen i fremmedsprog og ønsker blandt andet, at flere elever vælger flere sprog, gerne på et højere niveau. Desuden vil regeringen udvikle en national sprogstrategi, som skal stimulere interessen for fremmedsprog og sikre en bedre sammenhæng i undervisningen mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Det er selvsagt sød musik i en sproglærers ører.
Men sådan som udspillet er formuleret, er der stor risiko for at de fine ambitioner ikke bliver indfriet. Engelsk er ganske vist fortsat stærkt repræsenteret som det første fremmedsprog. Her videreføres strukturen fra den allerede gældende studieordning. Det er målsætningerne for 2. fremmedsprog, som kan risikere at løbe ind i problemer.
I dag bliver 2. fremmedsprog (i denne sammenhæng: tysk, fransk og spansk) udbudt på hhv. A- og B-niveau i størstedelen af fagpakkerne i det almene gymnasium og er dermed meget udbredt. I studieåret 2014/2015 blev de tre sprogfag læst af i alt ca. 80.000 elever, fordelt med knap 37.000 på A-niveau og knap 44.000 på B-niveau.
Regeringen ønsker med sit udspil blandt andet at reducere de mange studieretningsforløb fra ca. 300 totalt set til 18 centralt fastlagte studieretninger i det almene gymnasium. Formålet er at lette de studerendes valg og sikre den direkte adgang til en videregående uddannelse. De 18 studieretninger i det almene gymnasium har to til tre centralt fastlagte fag, som med enkelte udtagelser alle er på A-niveau. Det er her, udfordringerne begynder.
De små sprog som femte A-niveau fag
Hvis man i regeringens udspil ser på studieretningerne i det sproglige hovedområde, så findes der en meget fleksibel studieretning med tre sprog: engelsk A og to øvrige sprog, hvoraf mindst det ene skal være på A-niveau. Her der således mulighed for at læse 2. fremmedsprog som det fjerde A-niveau fag, fx tysk, fortsætter- eller begynderfransk eller spansk. Så langt, så godt.
De øvrige studieretninger i det sproglige hovedområde har enten latin og græsk på A-niveau eller engelsk og fortsætter tysk/fransk på A-niveau. På disse studieretninger vil ønsket om begynderfransk eller spansk (eller kinesisk for den sags skyld) på A-niveau medføre, at den studerende får fem A-niveau fag. Ifølge uddannelsesstatistik.dk havde under 0,5% af de studerende, der tog en studentereksamen i 2015, fem A-niveau fag. Det forekommer i denne situation langt mere sandsynligt, at de studerende vil foretrække B-niveau for begynderfransk og spansk.
Samme begrænsninger, altså at begynderfransk og spansk på A-niveau vil blive det femte A-niveau fag og dermed sandsynligvis fravalgt til fordel for B-niveau versionen, gør sig gældende på alle studieretninger inden for samfunds-videnskab og kunst.
På området naturvidenskab findes der studieretningsforløb med kun ét A-niveau fag. Det giver mulighed for at læse et sprog på A-niveau uden at nå op på fem A-niveau fag. Det er dog næppe inden for det naturvidenskabelige område, at regeringen tænker sine sprogfagsambitioner forankret.
Tilbage står, at de mindre sprogfag begynderfransk og spansk vil stå stærkt svækket i den nye studieordning, simpelthen fordi de to fag fremadrettet - på grund af strukturen for de centralt fastlagte studieretningsforløb – generelt vil blive udbudt i et mindre omfang, end det sker i dag. Som følge heraf vil disse fag blive valgt på et lavere niveau end i dag, nemlig C- eller B-niveau i stedet for A-niveau.
Regional skævvridning af faget fransk
Særligt for begynderfransk vil udspillet resultere i en regional skævvridning af faget, idet der er afgørende forskel på fagets udbredelse i Region Hovedstaden og i resten af landet. Uden for hovedstaden læses fransk som begyndersprog på A-niveau af ca. 80 % af eleverne (kilde: uddannelsesstatistik.dk). Årsagen til dette er, at folkeskolerne uden for Storkøbenhavn stort set negligerer fransk, selv om alle skoler har mulighed for at udbyde faget fra femte klasse. Det sker bare kun i meget begrænset omfang. I Hovedstaden læses fransk derimod på fortsætterniveau af ca. 95 % af eleverne.
Med regeringens udspil vil begynderfransk på A-niveau med stor sandsynlighed opleve en kraftig reduktion i antal elever. Det vil sætte faget fransk alvorligt tilbage i de fire regioner uden for Hovedstaden og indvirke negativt, dels på fødekæden i forhold til folkeskolen, og dels i forhold til søgningen til faget på universiteterne i provinsen.
Der skal derfor lyde en opfordring til politikerne om skabe grundlaget for en reel styrkelse af de små sprogfag. Det kunne blandt andet ske ved at tillade begyndersprog i større omfang på studieretningsområdet sprog, fx i forbindelse med samfundsfag, men også på studieretningsområderne kunst og samfundsfag.
Det er som allerede sagt meget positivt, at regeringen vil styrke undervisningen i fremmedsprog. Det er i den forbindelse en forudsætning for succes, at de højere faglige krav til sprogfagene indføres i takt med indsatsen for at styrke fødekæden på området, og at det sker i hele landet.
Karen Schumacker
Lektor i fransk på Vestfyns Gymnasium
Regionsrepræsentant for faget fransk på Fyn
Opslag d. 15. april 2016
Indlæg af Formand for Fransklærerforeningen Christine leturgie og Næstformand Maria kindtKaren vedr. debat om den nye gymnasiereform
Hvordan foregår sprogundervisningen i nutidens gymnasium?
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby citeres i JydskeVestkysten d. 3.4.2016 for følgende:
”Sprogundervisningen skal nytænkes, så eleverne bruger mindre tid på at analysere Goethe og Sartre og mere tid på at lære at tale fremmedsprog flydende. Det foreslår undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) som en del af regeringens kommende gymnasieudspil.
- Lidt karikeret, så foregår sprogundervisningen ofte som en form for litteraturanalyse. Det ønsker vi at ændre, så eleverne bliver mere kompetente til at tale fremmedsprogene, så de kan føre samtaler og indgå i forhandlingssamtaler, siger Ellen Trane Nørby.”
Vi i fransklærerforeningen står uforstående overfor følgende beskrivelse at nutidens sprogundervisning. Ministerens opfattelse af, at man i fransk læser Sartre og primært arbejder med litteraturanalyse ligger langt fra den praktiske virkelighed, som vi står i hver dag i klasseværelset.
Når man læser læreplanerne til fransk (begynder A og fortsætter B og A) er fokus i høj grad på de kommunikative evner. I formålsparagraffen står:
”Gennem arbejdet med fransk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af fransksprogede samfund og kultur som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. ”
Det, mener vi faktisk, er vigtigt for at kunne kommunikere med den fransksprogede verden. Jf. læreplanens identitetsparagraf: ”fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag.”
I franskundervisningen arbejder vi med ordforrådstilegnelse, anvendelsesorienteret undervisning, innovation og tværfaglige projekter. I den forbindelse bruger vi selvfølgelig tekster, jf. læreplanens udvidede tekstbegreb, dvs. medietekster (blogs, debatindlæg, taler etc.), sagprosa, litteratur, avisartikler. For at kunne udvikle og udvide sit ordforråd og dermed sine kommunikative kompetencer skal der være noget baggrundsviden og fagligt indhold at tale om. Derfor er tekstlæsning en nødvendig del af sprogundervisningen.
De elever vi i gymnasiet får fra grundskolen har arbejdet meget med kommunikative kompetencer i sprogundervisningen med fokus på de nære og genkendelige emner. Det er en vigtig forudsætning for den videre sprogtilegnelse, som vi i franskundervisningen i gymnasiet kan blive bedre til at bygge videre på, men vi skal også i gymnasiet udvikle deres sprog fra at være centreret om dem selv og deres nærmeste verden til at kunne tale på fransk om emner uden for dem selv.
Vi kunne derfor godt tænke os at kende baggrunden for ministerens udtalelser om sprogundervisningen i gymnasiet: Hvor mange gymnasieklasser har man observeret? I hvilke sprog? Hvor mange læreplaner har man gennemgået? Hvor mange elever har man interviewet? Hvor mange undervisere har man interviewet?
Vi vil derfor gerne invitere Ellen Trane Nørby og undervisningsministeriet på besøg i gymnasiet, så de kan få et reelt billede af, hvordan franskundervisningen foregår i gymnasiet.
Med venlige franskhilsner fra,
Christine Léturgie (Nørre Gymnasium) og Maria Kindt (Nærum Gymnasium), formand og næstformand for fransklærerforeningen.
Hvordan foregår sprogundervisningen i nutidens gymnasium?
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby citeres i JydskeVestkysten d. 3.4.2016 for følgende:
”Sprogundervisningen skal nytænkes, så eleverne bruger mindre tid på at analysere Goethe og Sartre og mere tid på at lære at tale fremmedsprog flydende. Det foreslår undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) som en del af regeringens kommende gymnasieudspil.
- Lidt karikeret, så foregår sprogundervisningen ofte som en form for litteraturanalyse. Det ønsker vi at ændre, så eleverne bliver mere kompetente til at tale fremmedsprogene, så de kan føre samtaler og indgå i forhandlingssamtaler, siger Ellen Trane Nørby.”
Vi i fransklærerforeningen står uforstående overfor følgende beskrivelse at nutidens sprogundervisning. Ministerens opfattelse af, at man i fransk læser Sartre og primært arbejder med litteraturanalyse ligger langt fra den praktiske virkelighed, som vi står i hver dag i klasseværelset.
Når man læser læreplanerne til fransk (begynder A og fortsætter B og A) er fokus i høj grad på de kommunikative evner. I formålsparagraffen står:
”Gennem arbejdet med fransk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af fransksprogede samfund og kultur som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. ”
Det, mener vi faktisk, er vigtigt for at kunne kommunikere med den fransksprogede verden. Jf. læreplanens identitetsparagraf: ”fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag.”
I franskundervisningen arbejder vi med ordforrådstilegnelse, anvendelsesorienteret undervisning, innovation og tværfaglige projekter. I den forbindelse bruger vi selvfølgelig tekster, jf. læreplanens udvidede tekstbegreb, dvs. medietekster (blogs, debatindlæg, taler etc.), sagprosa, litteratur, avisartikler. For at kunne udvikle og udvide sit ordforråd og dermed sine kommunikative kompetencer skal der være noget baggrundsviden og fagligt indhold at tale om. Derfor er tekstlæsning en nødvendig del af sprogundervisningen.
De elever vi i gymnasiet får fra grundskolen har arbejdet meget med kommunikative kompetencer i sprogundervisningen med fokus på de nære og genkendelige emner. Det er en vigtig forudsætning for den videre sprogtilegnelse, som vi i franskundervisningen i gymnasiet kan blive bedre til at bygge videre på, men vi skal også i gymnasiet udvikle deres sprog fra at være centreret om dem selv og deres nærmeste verden til at kunne tale på fransk om emner uden for dem selv.
Vi kunne derfor godt tænke os at kende baggrunden for ministerens udtalelser om sprogundervisningen i gymnasiet: Hvor mange gymnasieklasser har man observeret? I hvilke sprog? Hvor mange læreplaner har man gennemgået? Hvor mange elever har man interviewet? Hvor mange undervisere har man interviewet?
Vi vil derfor gerne invitere Ellen Trane Nørby og undervisningsministeriet på besøg i gymnasiet, så de kan få et reelt billede af, hvordan franskundervisningen foregår i gymnasiet.
Med venlige franskhilsner fra,
Christine Léturgie (Nørre Gymnasium) og Maria Kindt (Nærum Gymnasium), formand og næstformand for fransklærerforeningen.
Opslag d. 11. december 2015
Cristine Leturgie , Fransklærerforeningens formand, interviewes af PI morgen om fransks stilling i Danmark på baggrund af kronikken i Berlingske.
Lyt til interviewet her eller på følgende link (i den sidste femtedel af udsendelsen)
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-morgen-2015-12-11#!/
Lyt til interviewet her eller på følgende link (i den sidste femtedel af udsendelsen)
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-morgen-2015-12-11#!/
Opslag d. 11. december 2015
Et særdeles aktuelt og interessant indlæg i sprogdebatten fra Berlingske.
'Hvilke sprog skal vi tale i 2013'
Kronik på baggrund af FN's demografiske prognoser af Hanne Leth Andersen, rektor ved RUC og Lars Damkjær, undervisningsinspektør. se her
Opslag d. 10 december 2015
Folkeskolefransklærer Leon Aktor, som er næstformand i Sproglærerforeningen er oprørt over besparelserne på undervisningsområdet. Læs her
Opslag d. 15. november 2015
Terrorangreb i Paris d. 13. november 2015
I forbindelse med Fransklærerforeningens generalforsamling d. 14. november 2015, gik den samlede bestyrelse og deltagerne i Generalforsamlingen kl. 16.00 i samlet flok til Den Franske Ambassade.
Her nedlagde vi blomster ved Frankrigs Ambassade. Det var meget bevægende med de mange blomster og de mange forsamlede mennesker
Mens vi var der, ankom prinsgemalen for at tale med den franske ambassadør.
Vores formands mail til os alle i bestyrelsen, som jeg tillader mig at offentligøre her, udtrykker på en meget fin måde den bestyrtelse og sorg, vi alle følte.
Kære alle
Efter nattens uhyrlige blodbad, barbari og grusomheder flere steder i Paris som efter de foreløbige tal har ført til 120 døde og 200 sårede, heraf 80 i en alvorlig tilstand, bliver vores dag efter min mening en anden end den der var planlagt. Jeg føler selv et meget stort behov for at gå til den franske ambassade, lægge blomster et un mot de solidarité de ma part, de notre part. Der er som I måske har hørt, indført undtagelsestilstand og grænserne ind og ud er lukkede.
Tous solidaires.
Nous pleurons pour les victimes et leurs proches.
Nos cœurs sont avec eux.
Mange hilsner Frank
I forbindelse med Fransklærerforeningens generalforsamling d. 14. november 2015, gik den samlede bestyrelse og deltagerne i Generalforsamlingen kl. 16.00 i samlet flok til Den Franske Ambassade.
Her nedlagde vi blomster ved Frankrigs Ambassade. Det var meget bevægende med de mange blomster og de mange forsamlede mennesker
Mens vi var der, ankom prinsgemalen for at tale med den franske ambassadør.
Vores formands mail til os alle i bestyrelsen, som jeg tillader mig at offentligøre her, udtrykker på en meget fin måde den bestyrtelse og sorg, vi alle følte.
Kære alle
Efter nattens uhyrlige blodbad, barbari og grusomheder flere steder i Paris som efter de foreløbige tal har ført til 120 døde og 200 sårede, heraf 80 i en alvorlig tilstand, bliver vores dag efter min mening en anden end den der var planlagt. Jeg føler selv et meget stort behov for at gå til den franske ambassade, lægge blomster et un mot de solidarité de ma part, de notre part. Der er som I måske har hørt, indført undtagelsestilstand og grænserne ind og ud er lukkede.
Tous solidaires.
Nous pleurons pour les victimes et leurs proches.
Nos cœurs sont avec eux.
Mange hilsner Frank
Opslag d. 16. oktober 2015
Dejligt nyt for fransk i folkeskolen
Nu uddannes der igen fransklærere i Århus?
Hjælp med til at sprede den gode historie for lærere i Jylland og på Fyn.
Læs nærmere herom på følgende link:
http://www.folkeskolen.dk/572429/nu-bliver-der-uddannet-fransklaerere-i-aarhus-igen
Med venlig hilsen,
Annette S Gregersen og Frank Østergaard
Dejligt nyt for fransk i folkeskolen
Nu uddannes der igen fransklærere i Århus?
Hjælp med til at sprede den gode historie for lærere i Jylland og på Fyn.
Læs nærmere herom på følgende link:
http://www.folkeskolen.dk/572429/nu-bliver-der-uddannet-fransklaerere-i-aarhus-igen
Med venlig hilsen,
Annette S Gregersen og Frank Østergaard
Opslag d. 25. juli 2015
Marokko - Et Kursus til Verdens Ende
Tværfagligt kursus og studietur i Marokko for fagene: historie, religion, samfundsfag, oldtidskundskab, filosofi, arabisk, fransk, billedkunst, design, matematik.
Tid: Lørdag den 21. november – lørdag den 28. november 2015
Sted: Fes og Marrakesh i Marokko
Kursusform: Rejsekursus
Program: Se venligst udførligt program og udførlig beskrivelse her.
Opslag d. 24. juni 2015
Følgende kurser for efteråret 2015 annonceres af det franske Institut i København:
Les vacances arrivent à grands pas et j'ai le plaisir de vous présenter les formations que vous propose l'Institut français du Danemark pour la rentrée 2015/2016 :
1. Formation pour les professeurs de Gymnasium
Ce cours est destiné aux professeurs de lycée (gymnasium) du Danemark souhaitant pratiquer la langue de Molière tout en approfondissant leurs connaissances sur la culture française.
Dans ce cours, nous nous intéresserons à la littérature de ces dernières années, aux derniers succès cinématographiques ainsi qu’à l’actualité de l’Hexagone.
L’accent sera mis sur l’oral. Les professeurs repartiront avec des documents utilisables en classe.
Dates : du 02/09/2015 au 16/12/2015
Horaires : mercredi de 17h à 19h
Tarif : 2070 kr.
Lieu : Institut français du Danemark
2. Formation d'habilitation au DELF
Formation gratuite pour devenir examinateur-correcteur du DELF les 3, 4 et 5 septembre 2015 à Copenhague. Plus d'informations...
3. Journée pédagogique 2015
Une journée d’ateliers pédagogiques et de conférences destinée à tous les professeurs de français du Danemark.
Lieu : CFU d'Aarhus
Date : vendredi 23 octobre, de 10h à 16h
Informations et préinscriptions : Lire l'article...
En espérant vous retrouver lors de ces différents rendez-vous...
Je vous souhaite d'excellentes vacances !
Sylvie Maury
Attachée de Coopération pour le français INSTITUT FRANÇAIS
DANEMARK
Østergade 18 - 1100 Copenhague, Danemark
T (+45) 33 38 47 04 - F (+45) 33 93 97 52
www.institutfrancais.dk
lettre d'information | facebook | youtube
PLEASE NOTE:
The Institut Français du Danemark will change location July 6th. 2015
Please update our address : Studiestræde 5, 1455 København K.
Følgende kurser for efteråret 2015 annonceres af det franske Institut i København:
Les vacances arrivent à grands pas et j'ai le plaisir de vous présenter les formations que vous propose l'Institut français du Danemark pour la rentrée 2015/2016 :
1. Formation pour les professeurs de Gymnasium
Ce cours est destiné aux professeurs de lycée (gymnasium) du Danemark souhaitant pratiquer la langue de Molière tout en approfondissant leurs connaissances sur la culture française.
Dans ce cours, nous nous intéresserons à la littérature de ces dernières années, aux derniers succès cinématographiques ainsi qu’à l’actualité de l’Hexagone.
L’accent sera mis sur l’oral. Les professeurs repartiront avec des documents utilisables en classe.
Dates : du 02/09/2015 au 16/12/2015
Horaires : mercredi de 17h à 19h
Tarif : 2070 kr.
Lieu : Institut français du Danemark
2. Formation d'habilitation au DELF
Formation gratuite pour devenir examinateur-correcteur du DELF les 3, 4 et 5 septembre 2015 à Copenhague. Plus d'informations...
3. Journée pédagogique 2015
Une journée d’ateliers pédagogiques et de conférences destinée à tous les professeurs de français du Danemark.
Lieu : CFU d'Aarhus
Date : vendredi 23 octobre, de 10h à 16h
Informations et préinscriptions : Lire l'article...
En espérant vous retrouver lors de ces différents rendez-vous...
Je vous souhaite d'excellentes vacances !
Sylvie Maury
Attachée de Coopération pour le français INSTITUT FRANÇAIS
DANEMARK
Østergade 18 - 1100 Copenhague, Danemark
T (+45) 33 38 47 04 - F (+45) 33 93 97 52
www.institutfrancais.dk
lettre d'information | facebook | youtube
PLEASE NOTE:
The Institut Français du Danemark will change location July 6th. 2015
Please update our address : Studiestræde 5, 1455 København K.
Opslag d. 17. maj 2015
Læs til fransklærer på nettet
Nu er det muligt at tilmelde sig undervisningsfaget fransk som netbaseret åben uddannelse på læreruddannelsen UCC. Faget udbydes fra august 2015.
Fransk på nettet er til dig, som
• gerne vil kvalificere dig til at arbejde som fransklærer på grundskoleniveau
• bor langt væk fra et sted, hvor du kan uddanne dig til fransklærer
• har brug for større frihed til at studere når og hvor det passer dig
Vi udbyder et modul ad gangen, således at det fulde undervisningsfag kan gennemføres på 3 semestre: Modul 1 har fokus på interkulturel kommunikation. Modul 2 handler om sprogundervisning og læreprocesser i fransk, og modul 3 fokuserer på mundtlig og skriftlig sprogfærdighed.
Undervisningssprog er dansk og fransk. Der vil være forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder samtaleøvelser, diskussioner, korte forelæsninger samt gruppe- og værkstedsarbejde.
Hver studerende skal lave en række individuelle mundtlige og skriftlige opgaver. Derudover skal studiegrupperne bl.a. udarbejde og præsentere undervisningsforløb for resten af holdet.
Undervisningen vil være tilrettelagt under hensyntagen til, at mange studerende har job. Et typisk semester vil således bestå af 3-4 fysiske indkald og 5-6 undervisningsgange via nettet. Hertil kommer hjemmearbejde, gruppeopgaver mm. Man skal regne med et tidsforbrug på i alt ca. 275 timer pr. semester.
Læs til fransklærer på nettet
Bliv fransklærer online
LÆRERUDDANNELSEN UCC
BLAAGAARD/KDAS
MØRKHØJ PARK ALLÉ 5
2860 SØBORG
WWW.UCC.DK/LÆRER
LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ: UCC.DK/FRANSK-PAA-NETTET
Læs til fransklærer på nettet
Nu er det muligt at tilmelde sig undervisningsfaget fransk som netbaseret åben uddannelse på læreruddannelsen UCC. Faget udbydes fra august 2015.
Fransk på nettet er til dig, som
• gerne vil kvalificere dig til at arbejde som fransklærer på grundskoleniveau
• bor langt væk fra et sted, hvor du kan uddanne dig til fransklærer
• har brug for større frihed til at studere når og hvor det passer dig
Vi udbyder et modul ad gangen, således at det fulde undervisningsfag kan gennemføres på 3 semestre: Modul 1 har fokus på interkulturel kommunikation. Modul 2 handler om sprogundervisning og læreprocesser i fransk, og modul 3 fokuserer på mundtlig og skriftlig sprogfærdighed.
Undervisningssprog er dansk og fransk. Der vil være forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder samtaleøvelser, diskussioner, korte forelæsninger samt gruppe- og værkstedsarbejde.
Hver studerende skal lave en række individuelle mundtlige og skriftlige opgaver. Derudover skal studiegrupperne bl.a. udarbejde og præsentere undervisningsforløb for resten af holdet.
Undervisningen vil være tilrettelagt under hensyntagen til, at mange studerende har job. Et typisk semester vil således bestå af 3-4 fysiske indkald og 5-6 undervisningsgange via nettet. Hertil kommer hjemmearbejde, gruppeopgaver mm. Man skal regne med et tidsforbrug på i alt ca. 275 timer pr. semester.
Læs til fransklærer på nettet
Bliv fransklærer online
LÆRERUDDANNELSEN UCC
BLAAGAARD/KDAS
MØRKHØJ PARK ALLÉ 5
2860 SØBORG
WWW.UCC.DK/LÆRER
LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ: UCC.DK/FRANSK-PAA-NETTET
Opslag 18. februar 2015
Formation gratuite pour devenir examinateur-correcteur du DELF
Vous êtes professeur de français au Danemark ?
Vous souhaitez compléter votre formation ?
Vous aimeriez promouvoir le français dans votre école grâce à un diplôme ?
L’Institut français du Danemark est heureux de vous proposer une formation gratuite pour devenir examinateur-correcteur du DELF les 12, 13 et 14 mars 2015 à Copenhague.
· Quels avantages pour vos élèves ? Grâce au DELF, diplôme valable à vie, les élèves peuvent attester de leur niveau de français. De plus, l’examen du DELF leur permet de s’entraîner pour leur examen danois.
· Quel avantage pour votre école ? Proposer le DELF est une opportunité de se différencier en proposant aux élèves d’obtenir un diplôme reconnu partout dans le monde et de valoriser leur niveau de langue.
· Pourquoi l’habilitation ? L’Institut français du Danemark et le CIEP vous proposent une formation d’habilitation au DELF. Une fois l’habilitation obtenue, votre école peut devenir centre de passation.
· En quoi consiste la formation ? La formation se déroule sur 3 jours pendant lesquels vous découvrez le CECRL (Cadre Européen Commun de Référence pour les Langues) et apprenez à évaluer les productions des apprenants selon les critères du CECRL.
Formulaire d’inscription en ligne
Pour en savoir plus sur le DELF : site du CIEP
Contact : Sylvie Maury - sm@institutfrancais.dk
Tel : 33 38 47 04
Formation gratuite pour devenir examinateur-correcteur du DELF
Vous êtes professeur de français au Danemark ?
Vous souhaitez compléter votre formation ?
Vous aimeriez promouvoir le français dans votre école grâce à un diplôme ?
L’Institut français du Danemark est heureux de vous proposer une formation gratuite pour devenir examinateur-correcteur du DELF les 12, 13 et 14 mars 2015 à Copenhague.
· Quels avantages pour vos élèves ? Grâce au DELF, diplôme valable à vie, les élèves peuvent attester de leur niveau de français. De plus, l’examen du DELF leur permet de s’entraîner pour leur examen danois.
· Quel avantage pour votre école ? Proposer le DELF est une opportunité de se différencier en proposant aux élèves d’obtenir un diplôme reconnu partout dans le monde et de valoriser leur niveau de langue.
· Pourquoi l’habilitation ? L’Institut français du Danemark et le CIEP vous proposent une formation d’habilitation au DELF. Une fois l’habilitation obtenue, votre école peut devenir centre de passation.
· En quoi consiste la formation ? La formation se déroule sur 3 jours pendant lesquels vous découvrez le CECRL (Cadre Européen Commun de Référence pour les Langues) et apprenez à évaluer les productions des apprenants selon les critères du CECRL.
Formulaire d’inscription en ligne
Pour en savoir plus sur le DELF : site du CIEP
Contact : Sylvie Maury - sm@institutfrancais.dk
Tel : 33 38 47 04
Opslag 5. februar 2015
Prækvalificeringsforløb for ph.d.-ansøgninger inden for konsortiet Sprog og fagdidaktik i folkeskolen til ph.d.-rådet for uddannelsesforskning 2015
Se mere på følgende link:
http://phd.hum.ku.dk/Blivph.d./stipendieopslag/praekvalificeringsforloeb-for-ph.d.-ansoegninger-inden-for-konsortiet-sprog-og-fagdidaktik-i-folkeskolen/
Prækvalificeringsforløb for ph.d.-ansøgninger inden for konsortiet Sprog og fagdidaktik i folkeskolen til ph.d.-rådet for uddannelsesforskning 2015
Se mere på følgende link:
http://phd.hum.ku.dk/Blivph.d./stipendieopslag/praekvalificeringsforloeb-for-ph.d.-ansoegninger-inden-for-konsortiet-sprog-og-fagdidaktik-i-folkeskolen/